Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
At springe på vognen eller ej. Det er spørgsmålet. Det er i hvert fald det spørgsmål, man skal have i baghovedet, når man overvejer det nye Plextor M6e. Det er nemlig bestemt ikke den ultimative M.2-løsning.
Alt dette med M.2 og PCI Express er stadig helt nyt og afgjort en anelse forvirrende. Lad os derfor rekapitulere. M.2 er det nye PCI Express-baserede lagerinterface, der er i færd med at erobre Jorden. Det er i hvert fald ved at indtage den lille del af Jorden, som drejer sig om pc-lager. Undervejs erstatter det den hæderkronede SATA-forbindelse.
Hvis du er desperat efter at få et tidligt M.2-drev, bør du undgå dette alt for dyre Plextor.
Det er af flere grunde på høje tid. SATA-udvikling har bevæget sig i et temmelig adstadigt tempo og har krævet en ny standard, hver gang farten skulle i vejret. I mellemtiden er ssd’ernes grundlæggende ydelse vokset støt og har banket ind i SATAs loft på 6 Gbps. Hvis man gør PCI Express til grundlaget for lagerforbindelsen, kan man få mere båndbredde. Ikke ilde.
Hertil kommer, at den kontrolprotokol, der følger med SATA, AHCI, er en klodset aldrende sag, der blev udviklet til de gamle magnetiske drev. Og den er simpelthen ikke god til at tale med de smarte, moderne ssd’er og deres strømlinede NAND-hukommelseschips. Her skal man bruge NVMe med den lave latens.
Der er blot det, at dette M.2-drev fra Plextor ikke har NVMe-support, og det er her, det med at springe på vognen kommer ind i billedet. Som vi skal se, er der stadig fordele ved et M.2-drev som dette, som nøjes med AHCI, men det er utvivlsomt ikke nær så godt som de NVMe M.2-drev, der formodes at komme senere på året.
Masser af cache
Det har heller ikke unddraget sig vores opmærksomhed, at M6e kun har et PCI Express-interface med to lanes. Nu træffer det sig imidlertid sådan, at Intel begrænsede båndbredden til de indfødte M.2-slot til chipsættene H97 og Z97. Grænsen er på to lanes. Derfor kan man hævde, at spørgsmålet lige nu er af akademisk interesse. Men man kan også sige, at man med dette ssd i et PCI Express-adapterkort kan omgå denne begrænsning.
Hertil kommer, at drevet omfatter en Marvell 9183-controller, hvilket lover godt, og til denne 512 GB-udgave får man også 1 GB ddr-cachehukommelse og en fornuftig garanti på fem år. Ikke så tosset. Det er drevets testresultater heller ikke. Det er uden tvivl hurtigere end noget SATA-drev, når det gælder sekventielle belastninger, uanset om det er syntetisk eller i den virkelige verden. På den syntetiske side taler vi om maksimal dataoverførsel på og omkring 700 MB/s i begge retninger.
I den virkelige verden klarer det vores 30 GB-overførselstest på to minutter og 46 sekunder. De fleste SATA-drev bruger 30 til 40 sekunder mere. Og her slutter de gode nyheder desværre. Det skyldes uden tvivl et controller-chipsæt, der ikke taler det nye NVMe-sprog, at ydelsen for 4K vilkårlig adgang er temmelig ringe, selv for et SATA-drev.
Det er også sidst i vores udholdelsestest og leverer nogle meget umorsomme tal her. For at føje spot til skade tæsker Samsungs M.2-alternativ, XP941, Plextor-drevet, når det gælder maksimal sekventiel ydelse, idet det bryder 1 GB/s-barrieren. Det klarer sig også glimrende i testen af faldende ydelse. Der er ikke megen tvivl om, hvilket af de to M.2-drev man skal vælge.
M6e bliver solgt under sit eget navn, og er derfor lidt nemmere at finde. Men i skrivende stund er det formentlig ikke meget billigere end Samsung-drevet. Hvis man er opsat på at få et præ-NVMe M.2-drev, er det svært at argumentere for M6e frem for Samsungs bud.