Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

PlayStation 4 ude i de danske butikker

I dag lancerer Sony spillekonsollen PlayStation 4 i Danmark. PlayStation 4 er den kraftigste konsol nogensinde og vil give danskerne en helt ny spiloplevelse. Efterspørgslen på den nye konsol har været enorm, og allerede i nat stod danske fans i kø for at blive de første, der kunne tage den nye PlayStation 4 med hjem.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag er ventetiden forbi for de danske PlayStation-fans. Den nye spillekonsol fra Sony rammer nemlig butikker landet over.

”Det er en stor dag for de danske spillefans. Med PlayStation 4 får danskerne en helt ny spiloplevelse med den kraftigste spilkonsol nogensinde," siger Mette Bergholt Buhl, marketingchef i PlayStation Danmark.

PlayStation 4 er ti gange kraftigere end sin forgænger, PlayStation 3, der udkom for syv år siden. Ud over at byde på langt bedre grafik og mere komplekse spil, så gør PlayStation 4 det også nemmere at dele spiloplevelser med venner og familie via de sociale medier, ligesom konsollen nu i langt højere grad er integreret med smartphones og tablets.

Stor efterspørgsel i Danmark

I Danmark har efterspørgslen på PlayStation 4 op til lanceringen været over al forventning:

”Vi har oplevet en enorm efterspørgsel på PlayStation 4, ikke bare i Danmark men i hele verden. Mange kunder har valgt at forudbestille deres konsol hos forhandlerne for flere måneder siden, og med den store efterspørgsel tegner det også til, at der bliver rift om konsollerne ude i de butikker, hvor PlayStation 4 sættes til salg i dag,” siger Mette Bergholt Buhl.

Også i resten af verden har efterspørgslen på PlayStation 4 været enorm. Da PlayStation 4 blev lanceret i USA og Canada den 15. november solgte konsollen 1 mio. eksemplarer alene i løbet af det første døgn.

Stod i kø ved midnat for at blive de første

Allerede midnat mellem torsdag og fredag kunne de første danske fans tage en PlayStation 4 med sig hjem under armen, da udvalgte butikker landet over holdt midnatsåbent. Foran butikken GameStop på Fisketorvet i København stod PlayStation-fans i kø for at få fingre i den nye spillekonsol, og her var det Steffen Nestler Christensen på 29 år fra Amager, der præcist kl. 00.01 som den første kunne modtage sin PlayStation 4.

”Det er en stor i dag. Jeg har glædet mig i rigtig lang tid til PlayStation 4 kom til Danmark, så nu kan jeg ikke vente med at komme hjem og spille,” sagde en glad Steffen Nestler Christensen.

Torsdag aften havde PlayStation også inviteret 150 heldige gæster til et stort lancerings-event i København. Her blev PlayStation 4 officielt præsenteret i Danmark, og de mange fans kunne prøve konsollen før alle andre.





IT-JOB

Formpipe Software A/S

Market Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejere/Application Managers til SAP-installationer

Dynamicweb Software A/S

Tech Team Lead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere