Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Philips LightFrame-monitor er udviklet særligt til dem, der bruger mange timer foran computerskærmen på deres kontor eller i stuen. Dioderne, der er placeret langs skærmens kant, udsender et blåt lys med en særlig bølgelængde, der beviseligt reducerer øjentræthed og hjælper med at holde fokus til lange stræk foran skærmen eller på mørke vinterdage. Effekten forstærkes af wled-teknologien i LightFrame-monitoren, som giver en klar farvevisning og konsistent lysstyrke overalt på skærmen.
Den nye LightFrame-monitor indeholder flere af Philips’ ”smart”-features, som optimerer monitorens billedgengivelse og tilpasser den til forskellige koncentrationskrævende arbejdssituationer.
SmartKolor er en sofistikeret farveforstærkende teknologi, der betyder mere levende og intense billeder og videoer. Derudover indeholder monitoren SmartImage, der er en teknologi, som analyserer indholdet på skærmen og tilpasser displayets ydelse løbende. SmartImage tilbyder en række indstillinger, afhængigt af hvad monitoren bruges til – kontorarbejde, billedbehandling, underholdning eller regnskab. Dette sikrer den bedst mulige oplevelse og udnyttelse af monitoren.
Sluttelig har Philips valgt at inkludere SmartTxt, som er en avanceret algoritme, der forbedrer visningen af tekstbaserede programmer som pdf-dokumenter eller e-bøger.
Takket være sine to hdmi-indgange kan LightFrame Moda også benyttes efter arbejde. Hdmi-indgangen gør det muligt at vise video eller spille musik via et enkelt kabel fra pc, dvd-afspiller, settop-boks eller kamera. Desuden har skærmen lydudgang, så man kan tilslutte højtalere eller hovedtelefoner for at opnå den bedste multimedieoplevelse.
Philips LightFrame-monitoren med led-bagbelysning er fremstillet uden kviksølv, hvilket garanterer en grønnere produktlivscyklus, hele vejen fra produktion til bortskaffelse.
Philips LightFrame Moda (modelnavn 248X3LFHSB/00) er på markedet fra slutningen af marts til den vejledende pris af 2.450 kroner.