Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

PC Tools File Recover

Få dine data igen uden kamp.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

File Recover er så enkel, som datagendannelse kan blive. Hvor andre har adskillige skærmbilleder, man skal vade igennem, får man her det hele på et billede – muligheden for at vælge en hurtig scanning, dyb scanning eller en fysisk scanning, gå målrettet efter specifikke filer og ikke meget mere.

Det tilbyder også nogle mindre almindelige muligheder såsom evnen til at vælge et enkelt filnavn og gendanne filer fra en mappe til højreklik-menuen. Det sidste kan måske være vældig nyttigt, for der er kun tale om hurtig scanning, og slettede filer er ofte blevet flyttet til Papirkurven, hvorfor de ikke kommer frem i søgningen. Der er ingen understøttelse af kameraer eller andre medieenheder.

File Recover har ingen problemer med at grave et imponerende antal filer op, om end det går noget langsommere end hos mange af de andre. Men gendannelsesskærmen mangler noget. Man kan ikke filtrere resultaterne af en scanning efter at have fået lis-ten, og man kan ikke scanne for at se, om det har fundet en specifik fil. Gendannede filer bliver farvemærket efter graden af beskadigelse, men det er også alt, hvad man får. Der er for eksempel ingen headeroplysninger, som man har det hos Recuva. Det mest frustrerende er dog, at man ikke kan ændre størrelse på det meget lille vindue. Derfor er man henvist til rullepanelet, når man skal finde en fil.

File Recover leverede en solid, men ikke bemærkelsesværdig præstation. Det er et af de nemmeste værktøjer i brug, og mens det var lidt langsommere end de andre, var dets gendannelsespræstation god. Du vil dog sikkert savne de andres valgmuligheder, og det er værd at bemærke, at selvom prisen virker lav, er der tale om et årsabonnement, ikke en engangsudgift.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Specifikationer

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]