Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
For cirka otte år siden kom de første 30”-skærme på 2560 x 1600 pixel. Det er påfaldende, at disse skærme stadig virker overdådige. En Dell 3007WFP er den dag i dag en fabelagtig skærm. Ingen anden pc-komponent er så sejlivet. Prøv for eksempel at forestille dig gaming på et otte år gammelt grafikkort. Nej, vel? Men dengang gav det faktisk god mening at bruge 10.000 kroner på en skærm.
Nu kommer der en ny generation af skærme med endnu højere opløsning. Vi så selv nærmere på fire af dem i Alt om DATA nummer 14, hvor vi testede Asus PB287Q, Phillips brilliance 288P6LJEB, Samsung U28D590DS og Dell P2815Q. Skærmene imponerede os med deres blændende opløsning. Specielt ved afvikling af computerspil, men 4K-skærme har også visse begræsninger. Man må derfor spørge sig selv om, hvorvidt det er tid til at springe ud i en langsigtet investering i form af en strålende 4K-skærm til computeren?
Man skulle tro det. Smartphones og tablets har været gennem eksplosioner i pixeltal i de seneste år. I dag er 1080p mere eller mindre standard for en ordentlig smartphone, medmindre man hedder Apple. Samtidig er tablets med skærme på 2560 x 1600 pixel blevet almindelige.
Laptops med superhøj opløsning har også været hos os i et stykke tid. Det er blot den ydmyge desktop-pc, der halter lidt bagefter. Jo, vi har kunnet få 4K-pc-skærme i et stykke tid, men med skyhøje priser har de ikke virket meget relevante.
Hvis man køber en 4K-skærm, skulle det jo give nogle fordele. Udfordringen er, at man skal have grafikkraft nok til at trække alle disse pixel, men det er muligt i dag. Hvad der ikke er muligt, eller i hvert fald ikke er vidt udbredt, er 4K-videoindhold. Det er meget begrænset.
Den store nyhed er imidlertid, at man nu kan få 4K-pc-skærme helt ned til 4000 kroner. Der er ganske vist nogle problemer, men vi står klar til at hjælpe dig, så du kan vælge, om du skal have en ny skærm, der kan holde de næste 10 år.
Hvad er 4K egentlig? Det er spørgsmålet. Det er i hvert fald det første spørgsmål, vi skal forholde os til, og svaret er ikke ganske indlysende. Det er ikke så enkelt som at definere 1080p. Det betyder blot 1920 gange 1080 pixel, progressivt scannet. Basta.
4K begyndte som en form for kinematografisk standard i topklasse. Den omfattede 4096 x 2160 pixel og gav et sært aspektforhold på 19:10. For visse hårdkogte nørder er det definitionen på 4K, hverken mere eller mindre. Når det gælder pc-skærme, er virkeligheden en anden: 4K omfatter 3840 x 2160 pixel i standard-aspektforholdet 16:9.
Derfor kan den generelt accepterede definition på 4K koges ned til en skærm med omkring 4000 vandrette pixel. Man kan også betragte 4K-pc-skærme således: Fire komplette 1080p-displays på en enkelt skærm. Pixelgitteret på 3840 x 2160 er nøjagtig fire 1080p-gitre, der er arrangeret i to rækker, den ene over den anden. Således har 4K-pc-skærme nøjagtig fire gange så mange pixel som en almindelig 1080p-skærm.
Fyr op
Det fører os praktisk nok til den første anstødssten, når det gælder 4K på en pc: At køre en 4K-skærm svarer i realiteten til at køre fire 1080p-skærme samtidig. Det er en enorm belastning af grafiksystemet. Du kan læse en indgående redegørelse for, hvad det betyder i form af framerates og den form for grafikhardware, du skal bruge. Se boksen 4K-gåden på næste side. Man kan dog diskutere, om der findes et enkelt grafikkort, som er tilstrækkeligt til 4K-gaming.
Der er flere forvirrende spørgsmål: Skal man køre anti-aliasing med 4K-skærme? Virker alternativ interpolation bedre med 4K?
Men hovedsagen er, at det kan være nødvendigt med flere gpu’er, og det er problematisk for os. Selv hvis man er fleksibel vedrørende acceptable framerates indstillinger for billedkvalitet, taler sandsynligheden for, at man må købe et nyt grafikkort for at få mest muligt ud af skærmen.
Et andet problem er support af display-interface. Det er overraskende, men sandt, at ikke alle versioner af displayport-interfacet understøtter 4K fuldt ud. Displayport 1.1 kan, men kun med en refreshrate på 30 Hz. Tro os: En pc-skærm, der kører ved 30 frames i sekundet, ser aldeles forfærdelig ud. Det er forbavsende, når man tænker på, at biograffilm ser fine ud ved blot 24 frames i sekundet. Uanset hvordan den fysiske og biologiske forklaring lyder, er resultatet enkelt. 4K giver kun mening med mindst 60 Hz-understøttelse.
Så er der HDMI og dvi. Dvi duer ikke. HDMI er lidt kompliceret. Man kunne bruge et par eksisterende HDMI-forbindelser til at køre et par virtuelle skærme. Men det er ret bøvlet og giver problemer, navnlig i spil. Vi bliver altså nødt til at vente på, at HDMI 2.0 kommer med ordentlig support af 60 Hz på en enkelt 4K-skærm.
Lige nu er det kun displayport 1.2, der klarer opgaven ordentligt. Uanset spørgsmålet om framerates i spil er det altså, hvad man skal kræve af sit grafikkort for at få et blot tåleligt fornuftigt skærmbillede. Det betyder igen, at man skal have et nyt grafikkort. Det vil markant forøge omkostningerne ved at gå over til 4K.
Gode billeder
Hvad bør du ellers vide om 4K? Et af de kritiske hensyn knytter sig til pixelstørrelse. Uanset hvordan man vender og drejer det, omfatter 4K et afsindigt antal pixel. Ikke færre end otte millioner. Resultatet er et superfint pixelbillede på skærme af desktopstørrelse.
Det er ubetinget en del af det attraktive ved 4K, men det giver også problemer med skrivebordets anvendelighed. For det første ser Windows ikke forrygende ud, når man ændrer den interne skalering fra en til en eller 100 procent. De fleste Windows-elementer virker udmærket, og touch-interfacet i Modern UI ser strålende ud, men tredjeparts-apps som webbrowsere bliver ofte interpolerede og slørede.
Et generelt problem er, at selve internettet bygger på bitmap-billeder, der fremstår groteske, når de bliver skaleret – billeder, logoer, bannere og andet. Det er derfor alt andet end optimalt at køre ved skalerede indstillinger i Windows. Dette problems omfang afhænger af to ting:
Brugerens syn og tolerance over for at se på meget lille tekst og skærmelementer spiller en rolle, men skærmstørrelse er endnu vigtigere. I øjeblikket kan man få 4K-skærme fra 24” til 32”. Det er altså nøjagtig samme opløsning fordelt på skærme af meget forskellig størrelse.
For os er 24” uden for diskussion. Pixelstørrelsen er simpelthen for lille til praktisk brug i Windows, bortset fra nicheaktiviteter såsom professionel billedredigering. Gå op til 28”-skærmen, og sagerne bliver mere diskutable. Vi tror, at det er lige akkurat for ukomfortabelt for de fleste.
Hvis man går op til 32”, giver det hele mere mening. Sagen er blot, at 32”-skærme for tiden koster fra 18.000 kroner og opad, og det er ganske enkelt for gevaldigt for os. For de fleste af os ender det nok med den nye generation af 28”-skærme, og de begynder nogenlunde fredeligt ved 4500 kroner.
Alle disse skærme bygger interessant nok på TN-teknologi. Mange læsere kan nu høre alarmklokkerne ringe. Over 4500 kroner for en ussel TN-skærm? Ellers tak. Men TN-teknikken har med disse 4K-skærme taget et tigerspring fremad.
Det er med andre ord spændende tider for enhver, der ønsker sig en ny skærm. 4K-teknologien har sine problemer og begrænsninger, men da priserne dykker, og teknikken bliver modnet, er det måske på tide at investere i en skærm, der skulle kunne holde i det meste af et årti.
Er nutidens grafikkort parate til rigtig 4K-gaming?
Fire gange så mange pixel som 1080p lyder herligt, men det giver også fire gange så stor belastning på grafikkortet. Er nutidens gpu’er virkelig klar til 4K-opløsning? Og hvis det ikke er tilfældet, hvornår sker det så?
Et fascinerende emne, fordi grafikkortenes udviklingsrate er faldet. Ifølge vores erfaring findes der intet grafikkort, som er i stand til at køre et spil ved enhver billedkvalitet med garanti for flydende framerates. Hvis det er dit krav, er 4K ikke noget for dig.
Det bliver mere interessant, når man ser på mulighederne for at få tingene til at køre hurtigere. En løsning består i at bruge flere grafikkort. Det virker som regel. Men vi har altid været skeptiske over for multi-gpu-opsætninger. Når de virker, er de fremragende. Men spilopdateringer, driveropdateringer og nye titler kan sabotere multi-gpu-opsætninger. Det er heller ikke altid indlysende, hvornår de vil fungere.
Der findes yderligere to interessante muligheder for at forbedre ydelsen. Den ene består i ikke at køre anti-aliasing med 4K. Hvem har brug for anti-aliasing med så mange pixel og så skarpt et billede? Vores konklusion er ikke entydig. Det er næsten umuligt at se statisk linje-aliasing, men når billedet bevæger sig, får man lidt af de krybende bevægelser og flimren ved kanterne, der følger med aliasing.
Den anden mulighed består i at køre en lavere interpoleret opløsning. I vores test ser 1080p ret trist ud på en 28” 4K-skærm, men hvad med 1440p? Det er noget ganske andet. Det ser bedre ud end nogen interpolering, vi før har set. Det er faktisk kun tekst og menuer i spil, der afslører interpoleringen. Grafikken ser meget skarpere ud, end vi havde ventet.
Læg disse to ting sammen, og du har nogle muligheder for at forbedre dine framerates, mens du venter på at få en gpu, der kan håndtere komplet 4K med det hele slået til.
