Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pc-luksus til lottovindere

For en gangs skyld skal en Alt om DATA-feature ikke fokusere på økonomi og snusfornuft, men om hvordan du virkelig kan brænde penge af på computere og andet it-relateret grej.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En af dette års sommeragurker har været en historie om, at pc-salget rasler ned. I nogle medier er denne kendsgerning blevet udlagt sådan, at folk ikke længere bruger stationære pc’er, og de bærbare computere er stærkt på vej til at blive afløst af de stadig mere populære tablets.

I hvert fald når vi taler business, er forklaringen på det faldende pc-salg nok nærmere, at brugerne – eller deres bevilgende myndigheder – klarer sig glimrende med deres flere år gamle maskiner. Hvis behovet handler om at være på nettet, køre en Office-pakke, behandle lidt billeder og streame indhold, kan næsten enhver pc eller Mac – stationær eller bærbar – klare jobbet. Desuden betyder NAS- og cloud-løsninger, at mangel på harddisk-kapacitet sjældent gør det nødvendigt at opgradere eller skifte grej.

Men hvad nu, hvis…? Lad os sige, at du har vundet en sæk penge, eller dit firma har givet dig en bonus, som er øremærket it. Hvad kan du så få med frit valg på alle pc-hylder?

Ferrari eller Mercedes?

”Hvilke pc’er er de dyreste almindelige mennesker kan købe i dag, hvad kan de så, og hvorfor kan man bruge dem?”

Sådan skrev chefredaktøren i sin briefing. Inden vi prøver at skabe en slags overblik over den høje ende af markedet, vil blot en smule fornuft sikkert være på sin plads. Vi kan jo starte med at afdække behovet og spørge: ”Hvad skal sådan en pc primært bruges til?”

En af de store skillelinjer i almindelige menneskers it-verden kan trækkes mellem gamere og stort set alle andre brugere.

For en hardcore-gamer kan en pc sammenlignes med en Formel 1-racer, hvor alt – alt! – er gjort for at opnå de højest mulige hastigheder, og faktorer som økonomi og komfort spiller underordnede roller. Når vi ser bort fra tekniske og grafiske arbejdsstationer, kommer gamer-maskiner nemt ind som markedets dyreste pc’er.

Allround-brugere har behov, som kan stritte i flere retninger. Ud over et rimeligt præstationsniveau kan disse mennesker lægge vægt på egenskaber som komfort, bærbarhed, opstarttid, tilslutningsmuligheder, støj, energiforbrug, billedgengivelse, lydkvalitet osv. Hvis disse brugere skulle købe bil, kunne en Mercedes eller et andet tysk luksusmærke være et godt udgangspunkt.

Nøglekomponenter

En typisk stationær pc består af de komponenter, som er vist på Wikipedia-illustrationen:
1 Skærm
2 Bundkort
3 Cpu
4 Ram
5 Udvidelsessokler og -kort
6 Strømforsyning
7 Disc-drev
8 Harddisk
9 Mus
10 Tastatur

Den nøgne ydeevne til talknusning bestemmes først og fremmest af cpu/bundkort-kombinationen. Ram skal der selvfølgelig være nok af, så den forholdsvis langsomme harddisk ikke skal bruges til midlertidig lagring, men i et Office-miljø er det normalt ikke noget problem i dag. 4 GB rækker langt.

Office- og billedprogrammer er ingen udfordring for en integreret grafikchip på bundkortet eller i cpu’en. Til gengæld kan gamere ikke undvære et kæmpestort, toptunet grafikkort – eller to, der hver fylder to kortpladser. Alt om DATA har for nylig testet 10 monsterkort, hvor Nvidia GTX Titan SLI tonser ind med fabelagtige præstationer, et enormt strømforbrug og en prislap på 16.000 kroner.

Almindelige brugere af desktop-pc’er bekymrer sig ikke om maskinens strømforsyning, og det er der heller ingen grund til. En kapacitet på 300 W er standard i mange hyldevarer, men kraftige cpu’er er nogle slemme strømslugere, og hidsige grafikkort kan være endnu værre. Derfor kan nogle gamere nemt slippe et par tusser for at få 1000 W eller mere.

Og så har vi gang i skruen uden ende. Al denne effekt bliver til varme, som skal ledes væk, og skal dette ske med blæsere, bliver akustisk støj uundgåelig. Nogle gamere klarer støjen ved at bruge hovedtelefoner, mens andre investerer i kabinetter med ekstra støjdæmpning eller skifter til vandkøling.

Urørlige Intel

Cpu’en er den vigtigste og dyreste enkeltkomponent i en business-pc, og denne vitale chip produceres af to firmaer – Intel og AMD. På et tidspunkt havde AMD så meget vind i sejlene, at man i it-kredse talte om, hvornår – ikke hvis – AMD ville overhale Intel. I dag har AMD fundet sin plads i økonomiklassen, hvor det handler om value-for-money.

Intel fremstiller også overkommelige cpu’er, men fortsætter hele vejen op til de højeste luftlag.

Hvis prisen er underordnet, er der altså ingen vej uden om Intel, og til pc’er vil det sige Core i7- cpu’er. Intels produktprogram er intet mindre end enormt. Alene i i7-familien lagerfører Proshop 11 forskellige modeller og har yderligere 24 stående til hurtig levering. Priserne spænder fra lige under 2000 kroner til godt og vel det dobbelte, og forskellene handler om bl.a. clockfrekvens, antal kerner, cachehukommelse og integreret grafik. Vil du imponere de andre nørder, så fortæl dem, at du kører med et bundkort med LGA2011 sokkel, Sandy Bridge-E, hvor ”E” står for ”Extreme”, og en 3930K-cpu til godt 4000 kroner.

Sådan en cpu skal have en køling svarende til bortledning af 130 W eller mere, end de fleste desktop-pc’er bruger totalt. Ok, der findes endnu mere ekstreme i7 39XX-chips, men så er vi derude, hvor vi skyder gråspurve med krydsermissiler.
Core i7-cpu’er findes også i versioner til bærbare, hvor de kan klare sig med op til 45 W. Det er stadig en udfordring for strømstyringskredsløbene, hvis en notebook skal holde mere end et par timer og ikke skal sætte ild i underlaget.

Ssd hitter

Rygterne om pc’ens snarlige død er sandsynligvis overdrevne. Til gengæld er det klart, at den trofaste harddisk er på vej ud af den høje ende. Harddisken har et uovertruffet GB/krone-forhold, men den fylder, varmer, støjer og er ganske sart, fordi den indeholder en hurtigt roterende, mekanisk komponent, nemlig selve den magnetiske skive, som læses/skrives af små ”tonehoveder”, der skøjter frem og tilbage på skiven i et hidsigt tempo.

Harddiskens sandsynlige afløser er selvfølgelig ssd, som står for Solid State Drive eller drev uden bevægelige dele. Ligesom USB-nøgler er ssd’er konstrueret på basis af såkaldte flash-hukommelseschips. De er lynhurtige, og der er ingen mekanisk indmad, som kan støje eller gå i stykker. Desuden bruger ssd’erne meget mindre strøm, hvad der gør dem ideelle til bærbare pc’er.

Som med al ny teknologi er prisen den værste blokering for ssd. Aktuelt kan en 1 TB mekanisk harddisk købes for under 500 kroner. Vil du have en ssd med samme kapacitet, skal du slippe næsten det tidobbelte. Derfor er det i øjeblikket kun bærbare pc’er, der er udstyret med rene ssd-løsninger, og de nøjes typisk med 256 GB eller mindre. I stationære maskiner er det ved at være almindeligt at bruge en ssd til styresystem og programmer for at få en lynhurtig opstart, og så kan data lagres på en stor mekanisk harddisk.

Naturligvis er ssd’er stærkt på vej op i kapacitet og ned i pris, og ifølge Samsung kan de blive langt hurtigere end i dag. Det skyldes, at ssd’er hidtil har været konstrueret til at være direkte erstatninger for mekaniske harddiske. Med nye bundkort og grænseflader kan man udnytte flash-arkitekturen meget bedre. Hvor meget, får vi sikkert snart at se. Lige så sikkert er det, at der er street credit i at have en pc med fuld ssd-bestykning.

Vil du ikke nøjes med en hyldevare, kan det stærkt anbefales at købe drømme-pc’en hos en forhandler – fysisk eller online – som kan konfigurere maskinen efter dine ønsker. Dell er kendt for at tilbyde denne service, men vi har faktisk også danske pc-producenter, som skræddersyr deres produkter her i landet. AV Distribution sælger ABook og ADesk pc’er gennem et landsdækkende forhandlernet, og MM Vision handler primært med slutbrugere.

www.mm-vision.dk har jeg hygget mig med at skrue en hidsig Vision Force gamer-pc sammen. Jeg startede meget humant på 12.995 kroner, og på et øjeblik havde jeg hældt opgraderinger og ekstraudstyr for næsten 10.000 kroner i kabinettet!

Fede skærme

Også når det gælder skærme, går gamerne i spidsen. De seje-ste indretter sig med hele tre af slagsen, så synsfeltet er fuldt optaget af billeder. Det er med til at forklare dette folks behov for ekstreme grafikkort.

Også i et Office-miljø kan det være sund fornuft at udvide det elektroniske skrivebord med en ekstra skærm eller to, og hvorfor nøjes med ordinære monitorer, som starter langt under 1500 kroner for 23” med fuld hd-opløsning på 1920 x 1080 pixel? For 5000 kroner og op kan du få 27”-skærme med næsten den dobbelte opløsning (2560 x 1440 pixel).

Efter den lunkne modtagelse af 3D har tv- og filmbranchen overbevist sig selv om, at forbrugerne ikke kan leve uden skærme med fire gange så høj opløsning som fuld hd. Disse 4K eller uhd (Ultra HD) tv-skærme med 3840 x 2160 pixel er ude i nogle butikker med en Samsung topmodel på 85” og en prislap på 35.000 euro (!) i spidsen.

Til pc-folket har Asus annon-ceret en PQ321 skærm med 4K-opløsning og en diagonal på 31,5”. Den lader til at lande omkring 30.000 kroner. Priserne på kompatible grafikkort begynder under 1000 kroner, men der skal nok meget mere til at tilfredsstille en gamer.

Det skal lige nævnes, at skærme også kan fås i et andet format end det gængse 16:9. LG og Philips forsøger sig med 29”-skærme med et 21:9 ultra-bredformat, som kan vise biograffilm uden sorte bjælker, og en opløsning på 2560 x 1080 pixel. I højden er de en smule mindre end en almindelig 27”-skærm, og med et par af dem er synsfeltet virkelig fyldt ud.

Superlyd

Er der stadig plads i budgettet og ledige udvidelsessokler i pc’en, er det muligt at gøre noget ved lyden. Start med et seriøst lydkort, f.eks. et Creative ZxR, som koster ca. 2000 kroner og fylder to kortpladser, og fortsæt med de bedste højttalere, du kan betale og finde plads til.

Gamere lader til at foretrække hovedtelefoner, og kontorlandskaber egner sig ikke til musik og lydeffekter. Det er nok forklaringen på, at firmaer som Creative og Logitech har skruet ned for markedsføringen af multi-kanal højttalersystemer med stærke subwoofere og THX-certificering.

For at spare plads i hjemme-kontoret vil det efter min mening være oplagt at vælge nogle ak-tive højttalere, som kan drives direkte fra lydkortet. Så begynder priserne omkring 1000 kroner pr. kvalitetshøjttaler, og opadtil er der ingen grænse.

En god lille sag er den tyske Adam A3X til 3200 kroner for et par, og havde jeg råd, ville jeg se nærmere på finske Genelec, som bruges meget i professionelle studier. Et sæt med syv højttalere og en match-ende subwoofer løber nemt op i 100.000 kroner.

Lækre bærbare

I midten af 00’erne skulle dyre bærbare computere enten være små og lette eller store og kraftige.

LG var blandt de første til at krybe under 1 kg-barren med deres lille A1, som havde en 10”-skærm og kostede 18.000 kroner. Senere fulgte de såkaldte netbooks på samme størrelse, men med skrabet indmad og helt andre priser. I dag er markedet for den slags computere totalt overtaget af tablets.

Mange bærbare kommer sjældent uden for rækkevidde af en stikkontakt. Har du det sådan, er valget nemt. Vælg en model med en kraftig cpu, masser af ram
og stor skærm.

Færdes du meget i det offentlige rum, kommer ingen i nærheden af Apples signalværdi. Det geniale lysende æble-logo i den opklappede skærm fortæller enhver, at brugeren har magt over tingene.

Min favorit er den fantastisk designede MacBook Air i let og gedigent aluminium. Og skulle der kun være én computer i mit liv, ville jeg prøve at spare mere end 20.000 kroner sammen til en MacBook Pro, som kan fås med den knivskarpe Retina-skærm med en opløsning på op til 2880 x 1800 pixel og kan trække to yderligere skærme på op til 2560 x 1600 pixel.

Kan du leve uden den ultimative blærerøvseffekt, kan Samsung, Acer, Asus, Lenovo, HP, Sony og mange andre levere skønne bærbare – også til humane priser.

NAS til NAS-pris og andre specialiteter
Din lottovinder-pc skal selvfølge-lig have support af en NAS, og det skal ikke være en ordinær model med to harddiske. Et godt bud er en Synology DiskStation DS1513+, som kan rumme op til fem harddiske på op til 4 TB hver. Hvis du fylder helt op med Seagate NAS-modeller, kryber prisen et stykke op over 10.000 kroner, men så kan du også kun miste data, hvis selve NAS’en bliver stjålet.

På et tidspunkt prøvede nogle firmaer at sælge mediecentre til stuebrug, hvor de skulle fungere som både pc og videooptager. Det gik ikke, og en af årsagerne til fiaskoen var muligvis støjen fra harddiske og blæsere. Der lader dog stadig til at være en niche for stue-pc’er, som fungerer uden forceret køling, og med et ssd-drev kan de blive totalt lydløse, undtagen når de spiller Blu-ray og andre discs.

Og er du ironman og vil have en pc, der er – næsten – lige så
sej som dig selv, er det også muligt. Så hedder det en Toughbook, og i denne niche er Panasonic den største spiller. Regn med at slippe fra 15.000 kroner og op, op, op for en bærbar, som i civil udførelse ville koste en femtedel – og tåle en hundrededel.