Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
At dømme efter de seneste produktionstal er plasma en uddøende teknologi. I første kvartal 2012 blev der på verdensbasis leveret lige under 3 mio. plasma-tv. I samme periode blev der solgt næsten dobbelt så mange (5 mio.) billedrørs-tv (!) og 15 gange så mange LCD-tv (43 mio.). På producentsiden er antallet af spillere nede på tre, nemlig Samsung, LG og Panasonic, og kun det sidste mærke gør for tiden en helhjertet indsats for at markedsføre fordelene ved plasma.
Født til bevægelser
Hardcore-gamerne var de sidste til at droppe billedrøret, for LCD-celler har en grundlæggende responstid på adskillige millisekunder, og de kan være afgørende for sejr og nederlag i de hidsigste spil.
Plasmaceller har hastigheden til fælles med billedrør, og den er så høj, at den bliver en no-brainer i specifikationerne. På et tidspunkt skrev Panasonic 0,001 ms eller flere tusinde gange hurtigere end LCD – mere end rigeligt.
Indrømmet, ved brug af avanceret og dyr signalbehandling er de bedste LCD-tv blevet rigtigt gode til bevægelser, men plasma er født med denne egenskab. Derfor kan du få en virkelig flot 50”-plasmaskærm som Panasonic Viera TX-P50ST50 for omkring 10.000 kroner eller mindre.
Bagsiden af medaljen
Når mere end otte ud af ti tv-købere alligevel vælger LCD, i stærkt stigende grad med LED-baglys, må de have gode grunde til det.
Efter denne T3’ers mening er det stærkeste argument for at vælge LCD den høje lysstyrke, som er tilstrækkelig til tv-kigning i dagslys i et rum med store vinduer. Her kan plasma simpelthen ikke følge med, og helt slemt kan det blive, hvis et vindue kan spejle sig i tv’ets blanke frontglas.
Lægger du vægt på miljø og energiforbrug, fravælger du også plasma. Den testede model ligger i energiklasse C, hvad der er flot med plasma, men Panasonics bedste LCD/LED-tv er oppe at ringe i klasse A+. Forskellen kan løbe op i omkring 250 kroner på elregningen om året.
Endelig er plasma-tv ikke helt lydløse. Selve panelet kan ”boble” lidt, og der kan komme en smule snerren fra strømforsyningen og driver-kredsløbene. Hvis der er brugt en blæser til køling af elektronikken, stiger støjen yderligere, men det har heldigvis ikke været nødvendigt på denne Viera-skærm.
Teknologisk evolution
2011-årgangen af Viera-tv var ikke så ophidsende. Til gengæld har ingeniørerne haft travlt med at finpudse 2012-modellerne. Kort fortalt er der kommet lidt mere blus på panelerne, sort er blevet endnu sortere, og kontrasten er sat i vejret. Desuden har panelet fået et nyt filter, som giver en bedre blokering af eksternt lys.
En god demo er DR HD’s pausebillede, hvor den venstre tredjedel skal have en kulsort bund, og det er den på dette Viera – så længe der ikke er for meget indfaldende lys i rummet. Sonys Intelligent Peak LED demo (se testen i T3 september 2012) klares også med glans.
Jeg har haft TX-P50ST50 og flere LCD-tv i forskellige klasser til at køre i baggrunden under sommerens sportsbegivenheder, og transmissioner af bl.a. håndbold, tennis og badminton er en virkeligt god oplevelse på denne plasmaskærm. Du skal op i High-End-LCD, før denne teknologi kan vise hurtige bevægelser på en lignende måde.
I Panasonics PowerPoint-præsentation er der også et dias med overskriften ”2012 Sound Quality Revolution”. Jeg kan konstatere, at højttalerbestykningen udgøres af en ca. 8 cm rund bagudrettet enhed plus ”8 Train Slim Speakers”. Hvad det sidste er, aner jeg ikke, men jeg har lokaliseret to gange fire sprækker på ca. 25x 2 mm i venstre og højre side under skærmen. Det vil sige, at den vigtigste del af lyden nu kommer fra fremadrettede enheder, og resultatet er faktisk blevet ganske acceptabelt. Speakere og studieværter er lette at forstå, og rytmisk musik kommer fornuftigt ud, selv om bassen hverken giver dig eller naboen ondt nogen steder. Med lidt god vilje kan man sige, at du bliver kørende som med en svinebillig soundbar til omkring en tusse.
3D og smarte features
PanaPlasma fungerer kun med aktive 3D-briller, som til denne skærm skal købes separat. De styres med Bluetooth-radiobølger frem for tidligere generationers infrarøde stråler, og gengivelsen af 3D-indhold er simpelthen godkendt.
Panas smarte features er de sædvanlige: En rimelig HTML5-browser, et par filmtjenester, internetradio og nogle apps, men intet lokalt dansk indhold. Der er gratis apps til iOS og Android. En fed feature er muligheden for at swipe en hjemmeside fra en smartphones browser over på skærmen. Det samme kan gøres med en smartDevices indhold af video, musik og fotos, men denne funktion ville ikke køre på min iPod touch. Den er heller ikke tovejs som på topmodellerne, så du kan ikke streame et tv-program tilbage til din opkoblede enhed.
