Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den teknologiske produktudvikling indenfor processorer, bundkort og chipsæt hænger uløseligt sammen. Det er måske derfor ikke så mærkeligt, at Intel for anden gang indenfor et forholdsvis kort tidsinterval lancerer en ny computersocket. LGA 1156, som den nye socket hedder, danner basis for nye udgaver af Intels Core i7 processor.
Desuden vil platformen blive anvendt i sammenhæng med de nye i5 og samt i3 processorer, der baserer sig på »Clarkdale«-kernen samt »Lynnfield«-udgaver af Core i5 processorerne.
Men hvorfor vælge at indføre endnu en socket, det kan kun forvirre begreberne, skulle man tro. Men galskaben har en mening, det er ikke blot et smart forsøg på at score kassen fra Intels side.
Årsagen skal dels søges i Intels overordnede positionering af deres Core i3, Core i5 samt Core i7-processorer i henholdsvis budgetsegmentet, mellemsegmentet og high-end segmentet. LGA 1366 forbliver den platform, der vil have de allerhurtigste Core i7-processorer fra Intel. Det vil også være her de nye 6-kernede Core-processorer lanceres, der indtil videre betegnes »Gulftown« efter udviklingsnavnet på kernearkitekturen.
Hvorvidt det bedst kan betale sig at anskaffe et LGA 1156-bundkort eller et LGA 1366-bundkort afhænger dels af processoren og de avancerede muligheder, som det enkelte bundkortet tilbyder.
Men her koncentrerer vi os om seks LGA 1156-bundkort med P55 Express-chipsættet. Desuden har vi taget et enkelt H55 Express-baseret bundkort med. Den indgår dog ikke i selve bedømmelsen, der er dog foretaget de samme målinger på denne, som P55 Express-bundkortene er blevet underkastet.
LGA 1156 og P55 Express
Der er også deciderede tekniske forskelle på LGA 1366 og LGA 1156-platformene. For det første er der kun to hukommelseskontrollere på LGA 1156, hvilket bevirker, at man modsat LGA 1366 ikke kan anvende triplechannel ram-opsætninger.
Dualchannelkontrolleren manifesterer sig også ved, at der maksimalt kan anvendes fire ddr3 rammoduler i forbindelse med LGA 1156-bundkort. En anden forskel på LGA 1366 og LGA 1156 er, at der anvendes forskellige typer I/O busser på de to forskellige platforme. LGA 1366 anvender, som det sikkert efterhånden er kendt, QuickPath Interconnect (QPI) til at forbinde processoren med input/output hubben.
På LGA 1156-platformen anvender processorer i stedet Direct Media Interface (DMI) til opkobling til Platform Controller Hubben (PCH). Det første chipsæt, der kom frem i forbindelse med introduktionen af LGA 1156b-platformen, var Intels P55 Express chipsæt. Det er også bundkort med dette chipsæt, vi koncentrerer os om her i testen.
Der er dog flere chipsæt på vej til LGA 1156-platformen fra Intel. De kommer til at hedde H55, H57 og Q57 og er beregnede til anvendelse sammen med intels nye »Clarkdale« Core i5, hvor processorkernerne deler processorhus med en integreret grafikløsning.
P55 Express-chipsættet er kendetegnet ved at have dualchannel hulkommelseskontrollere, hvilket giver en noget mindre teoretisk maksimal hukommelsesbåndbredde. Desuden er P55 Express heller ikke rettet mod ekstreme gamere. CrossFireX og SLI understøttes, men i modsætning til Intels X58 Express chipsæt, understøttes operation af to grafikkort ved PCI-E ×16 ikke, det ene kort vil automatisk drosle ned til PCI-E ×8 operation.
Sådan testede vi
Til testformålet havde vi en Core i5 661 »Clarkdale« processor på 3,33GHz til rådighed. Det er en dualcore processor med integreret hd-grafik i selve processorhuset. Den virker fint med P55 Express-bundkort, men normalt vil man sikkert forvente, at den an- vendes sammen med de førnævnte H55- H57- samt Q57-chipsæt. Core i5 661 råder over 4MB L3 cache.
Til testen anvendte vi desuden 2 gange 2GB Corsair PC3-1600 ddr3 ram. Det til testen anvendte grafikkort var en Radeon HD 4850-kort med 512MB ram. H55-bundkortet i testen kunne, som den eneste, fungere uden et decideret grafikkort som Radeon HD 4850. Men trods at netop Intel DH55TC ikke indgik i testen, testede vi også den med installeret grafikkort for at give et bedre sammenligningsgrundlag.
Der blev anvendt fem forskellige testprogrammer til at vurdere ydelsen for de enkelte bundkort. PCMark Vantage 1.0.0 blev anvendt til at give en samlet score og til at vise, hvilke opgaver de enkelte bundkort måtte være bedst til. 3DMark Vantage 1.0.1 blev anvendt til at vise bundkortenes evne til at tjene som platform for 3D grafik.
Der blev testet ved Entry level, da det ikke var bundkortets evne som sådan, der stod i fokus. HAWX demoen blev ligeledes anvendt til bedømmelse af bundkortenes eventuelle indvirkning på fps i spil. Her blev testet i DirectX 9 samt ved opløsningen 1280×800 ved 2× AA. CINEBENCH R10 blev brugt til at gengive systemernes evne til at udnytte processorkræfterne til at generere renderingsopgaver samt til bedømmelse af OpenGL grafik.
Endelig brugte vi SiSoftware Sandra 2010 til at vurdere evnen til at få det bedste ud af de installerede harddiske. Endvidere brugte vi det til at måle hukommelsesbåndbredden samt at vurdere bundkortenes evne til at understøtte processorerne i forbindelse med krypteringsopgaver. På nær PCMark Vantage, blev testene gennemført tre gange og gennemsnittet af de gennemførte test blev noteret.
Selvfølgelig blev bundkortene også vurderet ud fra antallet af features og deres kvalitet. Features omfatter de forskellige teknologier, der er implementeret på bundkortene. Bios beskaffenhed var et andet punkt, der ligeledes blev taget med i betragtning, når kortene skulle bedømmes.
Til slut er bundkortene blevet vurderet ud fra, hvor meget man får for pengene i forhold til kortest kvaliteter indenfor førnævnte felter. Alle tests er udført med Intels automatiske overclockningsfunktion Turbo Boost teknologi slået til.
Intel er måske ikke kendt blandt alle for at lave eksklusive bundkort men med deres Extreme serie, som DP55KG tilhører, er det lige hvad de gør. Lidt atypisk for Intel er de i denne serie også en smule legesyge. Blandt andet prydes bundkort i denne serie af et LED baggrundsbelyst dødningehoved på bundkortets overflade. Men der er selvfølgelig meget andet end lidt ungdommeligt »bling«.
Bundkortet er meget rent opbygget i den forstand, at delene ikke sidder i vejen for hinanden, når der installeres hardware. Adgangsforholdene om cpu-socket er også glimrende. Bundkortet her råder over et imponerende antal udvidelsesslots, der er et enkelt PCI-E ×16 og 1 PCI-E ×8, så det er muligt at køre med SLI- eller CrossFireX opsætning. Udover dette er der et enkelt PCI-E ×4 samt 2 PCI-E ×1 slots og 2 almindelige PCI slots. Kortet har til gengæld mulighed for at tilslutte IDE eller floppydrev. Der er 8 sata3Gb/s stik og det samme antal 2.0 porte. Endvidere er der to e-sata-stik på bundkortets bagplade.
Bundkort er lidt svære at teste. Ideelt set skal man have bundkortene over en længere tidsperiode, så det kan nås at teste kortene i forbindelse med diverse situationer og med forskelligt hardware. Det vil også være en fordel at teste med forskelligt hardware.
Det kniber også med at have tid og mulighed til efterprøve alle tekniske finesser til bunds, hvad enten de er på selve bundkortet eller befinder sig i bios på bundkortet. Når alt kommer til alt, betyder bundkortet ikke alverden i forbindelse med ydelse sammenlignet med andre computerkomponenter.
Hvad der betyder noget, er antallet af features og muligheden for at udnytte den på bundkortet isatte hardware optimalt herunder hører også overclocking. Men stabilitet og opbygning må siges at være yderst vigtig, også at det er let at betjene bios og kortet i almindelighed. Hvilket kort skal man så vælge? Ja i langt de fleste tilfælde vil du få glæde af alle deltagende kort. MSI P55-GD65 er kortet, langt de fleste vil få størst mulig udbytte af, og så er det ikke engang testens dyreste. Derfor vinder den bedst i test.
Dette er testens dyreste bundkort, men det er også voldsomt spækket med features. P7P55D-E har eksempelvis udover de sædvanlige 12 usb 2.0 porte, 2 usb 3.0 porte. Historien gentager sig med sata-tilslutningerne, hvor der, foruden de 7 sata 3Gb/s stik, er 2 sata 6,0Gb/s stik og 2 eksterne e-sata-stik.
Bundkortet her understøtter, ligesom alle deltagere her i testen, op til 16GB ddr3 ram fordelt på 4 ramslotte. Der følger kabler med til eksempelvis sata 3Gb/s og sata 6Gb/s, men det er ikke her, at kortet udviser ødselhed. Det er snarere de på bundkortet integrerede teknologier, Asus synes, vi skal lægge mærke til.
Bundkortet er konstrueret gennem anvendelse af, hvad Asus kalder Hybrid teknologi. Det er TurboV EVO, der skal gøre det let at opnå den maksimale stabile overclockning, uden brugeren skal vide noget om teorien bag. T.Probe overvåger og justerer load samt temperaturer på faserne på bundkortet.
Endelig er der Express Gate, som det kendes fra Asus’ notebooks, der er et Linux-baseret operativsystem, der giver adgang til flere funktioner i løbet af få sekunder fra slukket tilstand. Kortet var nydeligt konstrueret, og de mange tilslutningsmuligheder kunne udnyttes uden kvaler
. Desværre havde vi ikke sata 6Gb/s drev eller usb 3 enheder, så vi kunne teste fremgangen i ydelse, der kom ved anvendelse af disse teknologier. Ydelsesmæssigt lå dette bundkort rigtigt godt i flere af testene, det var eksempelvis det kort, der opnåede den højeste score i HAWX med 227 fps.
I PCMark Vantage scorede Asus P7P55D-E Pro godt og lå blandt de bedste i den samlede score - igen især i spil. Men det var også det bundkort, hvor hukommelsen scorede bedst omend med en meget lille margin.
Det andet bundkort her i testen fra Asus deler en feature med sit søsterkort. Ramsoklerne anvender nemlig kun fastspænding af rammodulerne i den ene side. Det virker først lidt pudsigt men fungerer faktisk optimalt. Sabertooth i55 er medlem af Asus TUF (The Ultimate Force) serie, hvor der lægges vægt på komponenterne har en højere kvalitet, end hvad man normalt ser på bundkort.
Resultatet skulle gerne være en større stabilitet. Bundkortet har da også et militæragtigt udtryk, der skal signalere, det er alvor med dette bundkort. Sabertooth har 14 usb 2.0 porte til rådighed såvel som 8 sata 3Gb/s stik og et enkelt e-sata-stik på bundkortets bagplade. Desuden er der ikke mindre end 10 kanals VIA VT2020 lyd på bundkortet.
Ligesom det andet Asus bundkort her i testen omfatter den brug af mange faser til at forsyne processoren, her er der tale om 12 faset forsyning. Af stik er der 2 Pci-E ×16 stik, så det er muligt at køre med CrossFireX- eller SLI-opsætninger.
Kortet er ganske fornuftigt opbygget.Som man er vant til fra Asus’ bundkort i det højere segment, tilbyder bios mange muligheder for at fintune systemet efter egne ønsker. Når det kommer til ydelsen, som dette bundkort har, kan det siges, at dens grundniveau ligger ret højt.
Bundkortet har ingen egentlige svagheder og ligger jævnt godt til. Scoren i HAWX var blandt de højeste med 206 fps, og i 3DMark Vantage var den igen med helt fremme i den samlede score.
I Sandra viste Sabertooth 55i sig at have bedste AES krypteringsevne af alle bundkortene, og i CINEBENCH havde den den bedste enkeltkerne rendering og også en god multikernerendering - omend ikke helt i top
P55 FTW200 er, som det fremgår, del af EVGA’s FTW serie, hvilket plejer at borge for kvalitet og gode ydelser. Prisen er, som vi kender det fra FTW serierne, heller ikke i økonomiklassen. Men man får også noget for pengene.
Bundkortet her kom med et utal af smådele, der kunne anvendes i forbindelse med bundkortet. Som det er blevet gængs på bundkort, der ikke tilhører økonomiklasse, befinder der sig direkte på bundkortet en powerknap, resetknap samt en knap til at resette CMOS med.
Ud over dette fulgte der et EVGA Control Panel V2 med, her kan man, hvis den sluttes til bundkortet, styre en endnu større del af hardwarefunktionerne. Der er også et diagnostisk LED på bundkortet, hvormed man kan se status for systemet. Antallet af kabler er over gennemsnittet, der medfølger eksempelvis tre SLI broer i pakken.
Helt specielt for dette bundkort er, at den har 3 PCI-E ×16 alots samt 1 PCI-E ×8 slot. Der er dog stadig kun en af PCI-E ×16 slottene, der kan arbejde i ×16 modus ad gangen. På bundkortets bagplade findes et stik til EVGA’s EVBot.
EVBot er en håndholdt enhed, hvormed man kan kontrollere størstedelen af bios-indstillingerne samt foretage overclockning. EVBot følger dog ikke med men skal tilkøbes. Bios er for øvrigt righoldig nok til at tilfredsstille de flestes behov.
En lille anke er, at køleelementet nær cpu-socketen kan drille lidt, når cpu-køleren skal afmonteres. Ydelsesmæssigt lå EVGA FTW200 fornuftigt i PCMark Vantage samt i Sandras krypteringstest og med filsystemet. I 3Dmark Vantage og HAWX lå bundkortet i bunden. Multikernetesten i CINEBENCH R10 var testens langsomste.
GA-P55A-UD5 er noget af et udstyrsstykke og byder på de sidste nye teknologier. Det er den ene af blot 2 bundkort her i testen, der har implementeret sata 6Gb/s og usb 3.0 porte. Der er 2 sata 6Gb/s stik samt 2 usb 3.0 porte foruden de 12 usb 2.0 porte kortet råder over. Der er desuden to e-sata-stik på bundkortets bagplade. På bundkortet er der 3 PCI-E ×16 slots, kun det ene arbejder ved PCI-E ×16 de andre 2 arbejder ved PCI-E ×8 samt PCI-E ×4 hastigheder.
Der kan således arbejde med grafikkort i SLI eller CrossFireX opsætninger, hvis det skulle være ønsket. Også dette bundkort råder over power-, reset- samt clear CMOS-knapper direkte på bundkortet. I modsætning til kortet fra EVGA er her gode adgangsforhold omkring cpu-socketen. Det kølige blå farvevalg dækker over et bundkort, hvor der er righoldigt med tilslutningsmuligheder, og hvor der findes smarte løsninger.
Nævnes kan, at alle usb-portene kan levere tre gange den normale spænding til strømslugende usb-enheder. Desuden står bios i dette bundkort ikke tilbage for nogen i testen, hvad angår features og muligheder for at presse mere ydelse ud af computeren. Også her var der en intelligent overclockningsfunktion, her kaldet M.I.T. Typisk for mange Gigabyte-bundkort er der dual bios på GA-P55A-UD5. Når det drejede sig om ydelse, var dette bundkort helt med fremme i langt de fleste tilfælde.
Det scorede med 6508 PCMarks den bedste samlede score i testen. Bedste score blev det ligeledes til i CINEBENCH R10 multikerne-rendering samt i OpenGL. I 3DMark scorede kortet igen bedste samlede score og bedste cpu-score. Kun i hukommelsesbåndbredden og i PCMark Vantage produktivitets suite måtte kortet se sig egentlig slået.
Intel er måske ikke kendt blandt alle for at lave eksklusive bundkort men med deres Extreme serie, som DP55KG tilhører, er det lige hvad de gør. Lidt atypisk for Intel er de i denne serie også en smule legesyge. Blandt andet prydes bundkort i denne serie af et LED baggrundsbelyst dødningehoved på bundkortets overflade. Men der er selvfølgelig meget andet end lidt ungdommeligt »bling«.
Bundkortet er meget rent opbygget i den forstand, at delene ikke sidder i vejen for hinanden, når der installeres hardware. Adgangsforholdene om cpu-socket er også glimrende. Bundkortet her råder over et imponerende antal udvidelsesslots, der er et enkelt PCI-E ×16 og 1 PCI-E ×8, så det er muligt at køre med SLI- eller CrossFireX opsætning. Udover dette er der et enkelt PCI-E ×4 samt 2 PCI-E ×1 slots og 2 almindelige PCI slots.
Kortet har til gengæld mulighed for at tilslutte IDE eller floppydrev. Der er 8 sata3Gb/s stik og det samme antal 2.0 porte. Endvidere er der to e-sata-stik på bundkortets bagplade. Bios på dette bundkort er pænt udviklet men råder ikke helt over alle de finesser som de mest udviklede af konkurrenterne her i testen.
Ydelsen for bundkortet lå pænt over det meste af målingerne. I HAWX samt i 3DMark Vantage lå DP55KG lunt i svinget, især i den sidste var den tæt på toppen. I PCMark Vantage lå den også pænt over midten.
I Sandra-målingerne lå bundkortet cirka på niveau med gennemsnitsværdierne i testen. Endelig viste CINEBENCH-testen, at kortet var god til at udnytte multikerne-rendering. I det hele taget faldt kortet ikke igennem nogen steder. Det er et godt bundkort, der dog ikke helt har samme features som de bedst bestykkede her i testen.
Bios på dette bundkort er pænt udviklet men råder ikke helt over alle de finesser som de mest udviklede af konkurrenterne her i testen. Ydelsen for bundkortet lå pænt over det meste af målingerne.
I HAWX samt i 3DMark Vantage lå DP55KG lunt i svinget, især i den sidste var den tæt på toppen. I PCMark Vantage lå den også pænt over midten.
I Sandra-målingerne lå bundkortet cirka på niveau med gennemsnitsværdierne i testen. Endelig viste CINEBENCH-testen, at kortet var god til at udnytte multikerne-rendering. I det hele taget faldt kortet ikke igennem nogen steder. Det er et godt bundkort, der dog ikke helt har samme features som de bedst bestykkede her i testen.
Her har vi at gøre med et meget interessant bundkort af flere årsager. For det første er det spækket med interessante funktioner, og for det andet har MSI valgt at gå en anden vej med henblik på visse specifikationer på bundkortet end hovedtendensen. Og man får virkeligt mange finesser og teknologiske løsninger den fornuftige pris til trods. MSI har gjort alt for at gøre brugeroplevelsen til en leg.
En særlig funktion, som kendetegner dette og andre MSI kort, er OC Genie. Det er overclockning via en knap på bundkortet. Tryk en gang på knappen, mens computeren er slukket, start computeren og OC Genie undersøger systemet og finder den højest mulige stabile overclockning, uden at du skal gøre mere. Det er ganske genialt; ønsker du at slå OC Genie overclockningen fra, trykker du bare på knappen igen og genstarter computeren, og alt er tilbage ved det normale.
I nærheden af OC Genie knappen er der to knapper med henholdsvis et plus og et minus, de hæver og sænker cpu’ens baseclock med hver 1MHz ad gangen. Andre smarte ting er MSI’s DrMos (Driver-MOSFET), der står for spændingsleveringen til bundkortet.
Alt er her integreret på en chip, det gør løsningen med sparsommelig, og hastigheden skulle også være ganske hurtig. Det er muligt at foretage målinger på bundkortet via V-Check points, og Superpipes sørger for at køle de integrerede køleløsninger mere effektivt. Det skal også nævnes, at det anvendte ALC899 lydchip understøtter ægte blu-ray lyd som det første integrerede lydkort.
I målingerne klarede MSI P55-GD65 sig godt, den var bedst til AES256 kryptering og ligeledes bedst i 3Dmark Vantages produktivitets suite. Men det der imponerer er mængden af enkle og letanvendelige løsninger.
Dette bundkort, der baserer på Intels H55-chipsæt, var som sagt ikke med i selve testen. Men vi ønskede at vise et bud på en alternativ platform, der er rettet mod mediesegmentet. Som det kan ses, er der her tale om et noget billigere bundkort end de andre deltagere her i testen. Bundkortet her er med sit H55 Express chipsæt da også nærmere prædestineret til at danne rygraden i et mediecenter computer.
Det skyldes ikke mindst, at man med dette bundkort, i forbindelse med eksempelvis Intels Core i 5 661, kan udnytte dennes indbyggede grafiske HD kerne og køre uden decideret grafikkort. Mulighederne for at tweeke indstillinger i bios er også stærkt begrænsede i forhold til konkurrenterne her i testen. Så det er ikke et bundkort for brugeren, som elsker at presse det yderste ud af systemet ved at sætte de rigtige timings på ram eller ved at pille ved volt-indstillingerne til systemet. Når det er sagt, vil mange kunne få glæde af dette micro ATX bundkort.
Den beskedne størrelse gør den ligeledes velegnet til at være hjertet i en mediecentercomputer, hvor der lægges vægt på støjsvag og energibesparende drift. Hvis man er til anvendelse af to grafikkort i sin computer udelukkes dette bundkort dog fra starten. Der er nemlig kun et enkelt PCI-E ×16 slot på bundkortet. Der er rig mulighed for at udnytte mediecenterevnerne med dvi-, vga- samt hdmi-udgang bag på bundkortet. Ser vi på, hvad dette bundkort kunne presse ud af processoren, er man heller ikke dårligt stillet.
Der var ikke tale om, at HD55TC sakkede langt bagefter de andre bundkort. Ganske vist lå den noget lavere især i spilrelaterede benchmarks, og den vandt ikke nogle enkeltstående testprogrammer.
Asus P7P55D-E Pro og Gigabyte GA-P55A-UD5 er begge fyldt med alskens teknologier, overclockningsvenlige bios og giver begge adgang til sata 6Gb/s samt usb 3.0. Begge er fantastiske bundkort, men kortet fra Gigabyte vinder bedste køb, fordi den er fornuftigt prissat, er hurtig og giver meget teknologi for pengene. Men begge anbefales, hvis man vil have adgang til den nyeste teknologi.
Asus Sabertooth 55i er ligeledes et godt gedigent kort, der giver kvalitet for pengene, og som er egnet til tweekeren. Intel DP55KG er et godt bundkort, der leverer varen ydelsesmæssig, og som virker godt gennemtænkt. EVGA FTW200 klarede sig fornuftigt i testen, den havde som plus, at der fulgte mange kabler og et kontrolkort med, men det var ikke nok til at restfærdiggøre prisen i forhold til konkurrenterne.
Sidste kort er Intels DH55TC mediekort, der var udenfor konkurrencen, men netop i forbindelse med en »Clarkdale« processor er det et indlysende valg til et mediecenter. Derfor får den vores anbefalerlogo.