Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Overvåg registreringsdatabasen

Se hvad forskellige processer ændrer i registreringsdatabasen.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

RegFromApp 1.31 er et gratis lille program, der kan overvåge hvad forskellige programmer foretager af ændringer i Windows registreringsdatabase.

Det er at betragte som værende et smalt program, men der kan ikke desto mindre være situationer, hvor det kan være interessant at holde øje med hvad diverse processor tilføjer af ændringer i registreringsdatabase.

For at holde øje med en proces udvælges denne i RegFromApp, og hver gang denne proces efterfølgende ændrer i registreringsdatabasen vil du kunne se denne i programmets hovedvindue.

Herfra kan man overføre ændringen til en anden *.reg fil ved at copy paste denne over i en anden, alternativt kan man gemme ændringen som en *.reg fil ved at vælge gem som.

Ud over at det kan være interessant at se, hvad de forskellige programmer i det hele taget laver af ændringer, kan man ændringerne til enhver tid åbnes med regedit, hvis man skulle få brug for dette.

Programmet fungerer under Windows 2000 til og med Windows 8, du finde programmet på programmets webside under System Tools. RegFromApp er lidt specielt ved at det findes i forskellige udgaver, en 32 bit udgave og en 64 bit udgave.

Det er vigtig at man anvender en 32 bit af programmet til 32 bit processer og en 64 bit udgave af programmet til 64 bit processer.