I sidste nummer gik vi i gang med den grundlæggende opsætning i installeringen af Cherokee. Her fortsætter vi med de sidste fire trin på vejen til at opgradere din webserver.

2. Kør din server

Åbn din fortrukne webbrowser på den maskine, der nu kører serveren. Skriv den ip-adresse, der var fremkommet ved kommandolinjen. Du skal skrive brugernavnet admin og det vilkårligt genererede kodeord, der fremkom af terminalen.

Heldigvis virker kopier og indsæt stadig. Nu bør du se Cherokees admin-grænseflade. Den omfatter en oversigt over den aktuelle konfiguration og en markering af, om serveren fungerer.

Hvis du kan se admin-siden, virker serveren, men du kan sikre dig ekstra ved at tjekke serverstatus-meddelelsen øverst til venstre og ved at åbne en anden browserside, der peger på ”http://localhost”. Du kan endda pege på en browser, der ikke kører på samme maskine, hen til din servers ip-adresse, og så kan du se Cherokees holdingside.

2.

Som det fremgår af konfigurationsoversigten, er det lige så nemt at ændre den standardside, du ser i din browser, som det er at lægge dine website-frembringelser i mappen /var/www. Cherokee vil gøre sit yderste for at håndtere dem på enhver computer, der fremsætter en gyldig forespørgsel.

Mange enkle html-baserede websites kan fungere uden yderligere konfiguration, og hvis du får brug for at foretage flere justeringer, kommer administrationsbrugerfladen ind i billedet.

Selvom Cherokee opregner hovedkonfigurationsfilens placering på administrations- siden, formodes du ikke selv at redigere den. Alle ændringer skal i stedet finde sted fra web-grænsefladen. Gå for eksempel til siden ’General’. Her kan du vælge ssl-sikkerhed og IPv6-understøttelse.

På siden ’Ports to listen’ kan du skifte fra standardværdien på 80. Det er praktisk, hvis din internetudbyder ikke er meget for, at du kører en webserver hjemmefra. Siden ’Permissions’ er nyttig, hvis du vil have manuelt styr på brugeren og gruppen med adgang til serveren og dens filer. Med ikonerne og Mime-types kan du finjustere systemet til de filer, du ønsker at håndtere.

3. Virtuelle servere

Et af de mest udbredte krav til en moderne webserver er evnen til at fungere som host for virtuelle domæner. På den måde kan man køre mere end et site fra en enkelt server, og det er praktisk, hvis man arbejder med cloud computing.

Funktionerne til denne opsætning findes i siden ’Virtual servers’ i admin-grænsefladen. Standardkonfigurationen er en virtuel server, og det er grunden til, at du kan se den samme placering for dine html-filer. Du kan tilføje dine egne ved hjælp af Virtual Server-wizarden. Du åbner den ved at klikke på ’+’.

Hvis du for eksempel ejer et andet domænenavn, og du ønsker, at forspørgsler om sider fra dette domæne skal styres af Cherokee, skal du sikre dig, at dns’en peger på den samme ip-adresse som din webserver. Selv uden en dns-konfiguration kan du stadig føje domænenavnet til din klients /etc/hosts-konfigurationsfil efter webserverens ip-adresse.

3.

Gå til kommandolinjen, og skriv sudo mkdir /var/www/newdomain. Så bliver der oprettet en mappe, der fungerer som rod for den virtuelle host. Åbn nu Virtual Server-wizarden i Cherokee, og vælg ’Manual configuration’. Tilføj navnet på domænet i feltet ’Nick’ efterfulgt af placeringen af den mappe, du lige har oprettet, i feltet ’Document Root’.

Klik så ’Add’. På siden ’Basics’ skal du sikre dig, at du går ind på hovedsiden for dit site i feltet ’Indexes’. Hvis du ønsker større fleksibilitet med hensyn til, hvordan man får adgang til den virtuelle server – for eksempel via hostnavn-wildcards eller regulære udtryk – kan du ændre dem i siden ’Host match’.

Når du er færdig med dine ændringer, klikker du ’Save’ og lader serveren genstarte. Prøv nu at få adgang til dit nye virtuelle domæne ved hjælp af dets navn. Du vil se, at siderne fra den nye virtuelle servers mappe bliver håndteret, ikke dem fra standardopsætningen.

4. Php og MySQL

Du har måske bemærket en række nye muligheder, mens du oprettede den virtuelle server. Det skyldes, at Cherokee kan forudkonfigurere nye domæner ved hjælp af en række skabeloner til nogle af de mest almindelige webopgaver.

Det eneste krav er, at du har den tilsvarende plugin plus eventuelle pakker, som Cherokee kan forvente. Wizarden klarer resten. Du kan for eksempel oprette en fungerende php-konfiguration. Når du kombinerer den med de MySQL-pakker, vi tidligere installerede, har du en applikationsplatform, der kan køre næsten alt. Vi omdanner LAMP-stakken fra Linux, Apache, MySQL og php til LCMP.

Du skal passe på, når du installerer php, fordi mange af de almindelige Ubuntu-pakker også kræver Apache, og det er skidt. Men for at få en fungerende installation skal du blot installere pakkerne php5-common og php5-cgi, idet Cherokee bruger CGI og den hurtige CGI-extension til at tilføje meget af dens plugin-funktionalitet. Du bør tilføje alle andre php-pakker, som du kan få brug for, såsom php5-mysql.

Afprøvning

Efter at disse pakker er blevet installeret, skal du gå til Cherokee Virtual Server-administration. Du ønsker måske at slette den forrige virtuelle server og bruge den her som dit php-testmiljø. Under alle omstændigheder skal du tilføje en ny virtuel server og vælge ’PHP’ i kategorien ’Languages’. Du bliver bedt om at skrive din dokumentrod og dit hostnavn igen, og du kan bruge samme teknik som før.

Tilbage står nu blot at oprette eller importere din php-applikation og anbringe den i roden i den virtuelle servers mappe. Hvis du vil tjekke, om php virker, føjer du <?php phpinfo();?> til en enkelt fil i den folder.

5.

Du skal enten indstille den som indeks for den server eller bruge Cherokees file-viewer til manuelt at indlæse filen. Så bør du kunne se infosiden om din php-installations muligheder, og her finder du alle de oplysninger, du har brug for.

Nu har du oprettet en anvendelig webserver, der burde virke bedre end Apache, og som er lettere at styre. Hvis du vil udvide din installation, har Cherokee nogle fantastiske funktioner, herunder integreret overvågning af belastningen, styring af forespørgsler og cache-funktioner.

Hvis du kombinerer dem med den kontekst-følsomme dokumentation ved siden af de funktioner, du ændrer, har du en løsning, der nok skal kunne jage Apache ud over stepperne.