Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opgrader din office-software gratis

Find de bedste open source-alternativer til dyr software.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når det gælder officeprogrammer, foretrækker de fleste mennesker Microsoft-produkter. I mange tilfælde er det ikke et standpunkt, der bygger på tekniske fortrin. Det skyldes som regel, at Microsoft-produkter er de eneste, som folk har brugt, og det samme gælder for deres kolleger og øvrige omgangskreds. Men folk kan ændre sig, især når penge er en motiverende faktor. Der er nemlig mange gode grunde til at overveje gratis open source-alternativer.

Den første er, at softwaren ofte er lige så god. Microsoft Word og Excel er strålende, men langt hovedparten af brugerne udnytter kun en lille del af funktionerne. Disse funktioner kan man finde hos de fleste alternativer, hvor de ofte er gemt i de samme menuer eller bag tilsvarende ikoner. Medmindre du er et Excel-geni, der dynger arkene til med hundreder af makroer, kan Calc fra LibreOffice klare det lige så godt.

Læs også: 10 slags gratis software alle har glæde af

Det samme gælder for de formater, der bliver brugt til at overføre filer mellem forskellige suiter. Gratis alternativer er gode til at efterligne Microsofts funktioner, og takket være for eksempel Google Documents har folk vænnet sig til, at det ikke er al tekst, der bliver leveret som en doc-fil.

Tekstbehandling

Der findes flere komplette gratis officesuiter til både Windows og Linux, men den bedste er LibreOffice. Det er afløseren for OpenOffice.org, og når det gælder funktioner, er de ens. Den understøtter mange af de gamle filtyper, og den bliver udviklet meget hurtigere, end OpenOffice.org nogensinde blev. LibreOffice omfatter tekstbehandlingsprogram, regneark og præsentationsprogram, og der er database, ligningsgenerator og tegneværktøj. Alle disse programmer er mere end tilstrækkelige til dagligt kontorarbejde. Denne officesuite er så udbredt, at den seneste version af din foretrukne distribution sandsynligvis har pakkerne installeret, og hvis det ikke er tilfældet, kan man søge efter ”libreoffice” i pakkemanageren.

Den mest brugte applikation i nogen office-suite er altid tekstbehandlingsprogrammet. I LibreOffice hedder det Writer, og det fungerer, nøjagtig som man kan forvente. Det eneste, man skal være opmærksom på, er filformaterne. LibreOffice-applikationer kan køre uafhængigt, men de har alle en fælles indstillinger-dialogboks, og den skal du først åbne fra ’Tools > Options’. Det skyldes, at man først skal ændre de standardformater, som bliver brugt af Writer og de andre LibreOffice-applikationer. På den måde imødegår du den uundgåelige forvirring, der opstår, når du sender et åbent format til andre.

Fra Options-vinduet klikker du på listen ’Load/Save’ efterfulgt af ’General’. Nederst i dette vindue finder du en liste over dokumenttyper ved siden af en liste over ’Save as’-formater. Vi anbefaler Microsoft Word 2007/2010-xml til tekstdokumenter og de tilsvarende til Excel og PowerPoint, når det gælder regneark og præsentationer. Når du fremover gemmer et dokument fra en af disse applikationer, vil standardformatet altid være et Microsoft-format.

Regneark

Som nævnt er Calc det regneark, der følger med LibreOffice. Ligesom Writer er det en tour de force af sober funktionalitet. Hvis du tid- ligere har brugt et regneark, kræver Calc ikke megen forberedelse. Det kan importere mange dokumenter, men komplekse VB-makroer giver problemer. Det gælder dog normalt kun, når man redigerer dem. Man kan imidlertid gemme de makroer, man finder i et regneark, som man får tilsendt. Når man åbner en fil, skal man kun ændre teksten, cellerne og grafikken, og når man gemmer dokumentet i et Microsoft-format, kører makroerne stadig korrekt i Excel.

Hvis du er bekymret over sikkerhedsaspekterne ved at videregive makroer, du ikke har set køre, kan du slette dem. Åbn ’Options’-vinduet, og gå til fanen ’Load/Save’ efterfulgt af ’VBA Properties’. Herfra kan du vælge, om du vil have eksekverbar kode indlæst og gemt i det oprindelige format. Selvom det delte regneark omfatter VBA, kan du stadig arbejde med tallene og returnere regnearket intakt. Vi vil mene, at hvis man bruger Excel i dette omfang, er det umagen værd at holde sig til Excel.

Læs også: Gratis program er bedst til at redde dine filer

Gratis software bør ikke direkte konkurrere med en bestemt funktion, den passer blot godt til den måde, hvorpå de fleste bruger disse applikationer – ligesom vi sjældent bruger hovedparten af tekstbehandlingsprogrammets funktioner. Det er i den sammenhæng, at applikationer som Calc giver bedst mening. Man kan for eksempel importere kommaseparerede værdier – skriv de samme formler, som du ville skrive i Excel. Brug Input Formulas-feltet, og generer grafer ved at vælge et antal celler, og brug menufunktionen ’Insert > Chart’.

Regnskaber

Der findes ikke en gratis softwareækvivalent til de brugervenlige programmer Quicken og Microsoft Money. Men der findes software, som er lige så god til at holde styr på regnskaberne. Det bedste hedder GnuCash, og det bør ligge i et kliks afstand i din distributions pakkemanager. Den vigtigste forudsætning for at få mest ud af det består i at forstå den dobbelte bogholderimetode. Det vil sige, at hver transaktion har en kilde og en destination. Når penge forlader en konto som en debet, skal de fremstå som krediteret til en anden, også selvom beløbet er til virksomhedsudgifter. Kun på den måde kan hver transaktion verificeres i forhold til de penge, der går ud, og de penge, der kommer ind – såkaldt afstemning.

Når du første gang kører GnuCash, skal du vælge ’Create a new set of accounts’ fra launch-wizarden. Det fører dig til ’New Account Hierarchy Setup’. Når du har valgt en møntfod, skal du vælge det standardsæt af konti, der skal oprettes. Det er vigtigt, fordi du skal lægge hver kredit og debet ind i en kontokategori, for at dine udgifter skal give mening. Med en personlig konto og den dobbelte bogholderimetode kan du for eksempel fjerne nogle penge fra din anfordringskonto og indsætte dem på indkøbskontoen (en udgift). Du kan nemt oprette din egen, men det hjælper måske på motivationen, hvis du begynder med en fornuftig skabelon. Vi vil foreslå dig at vælge kategorien ’Business Accounts’ og supplere med andre kategorier, der passer til dine behov. Til højre kan du se en liste over de konti, der bliver oprettet. Efter at have klikket fremad kan du nu ændre kontienes navne og indtaste din indledende afstemning.

Når du har oprettet dine konti, kan du begynde på regnskaberne. Hvis du for eksempel vil indføre en betaling for dieselolie, kan du dobbeltklikke på anfordringskontoen for at få den åbnet på en separat side, angive en beskrivelse i den første tomme transaktion, vælge ’Expenses:Auto:Gas’ for overførslen og anbringe beløbet i Withdrawal-kolonnen. Du vil måske også importere filer fra dine onlinekonti såsom Quicken. GnuCash er ret god til at føje QNX-filer til den aktuelle kontokonfiguration, og det kan ske via ’File > Import’.

Billedredigering

Du har sandsynligvis hørt om Gimp, simpelthen fordi det har et tåbeligt navn. Men hvis du glemmer navnet, finder du et omfattende billedredigeringsprogram. Version 2.8 er blevet udsendt for nylig, og selvom udviklerne ikke har ændret navnet, er 2.8 en markant forbedring i forhold til tidligere versioner – af en enkelt årsag. Den har samlet de inkonsekvente paletter og vinduer i et enkelt vindue, der gør det langt nemmere at bruge applikationen. Men tilstanden med et enkelt vindue er en ny valgmulighed. Slå den til ved førstgivne lejlighed ved at aktivere den i Windows-menuen.

Hvis du bruger en ældre udgave af Photo-shop, vil Gimp virke bekendt. Det bruger en række paletter til at gruppere funktionalitet og et hovedvindue til at vise billedet. Man kan ændre denne standardadfærd, men ved den første kørsel finder man værktøjspaletterne til venstre, mens lag, farver og værktøjsfunktioner er til højre. Man kan trække dem rundt og slå dem til og fra via Windows-menuen. I de fleste tilfælde indlæser man et billede og bruger Colours-menuen til at justere lysstyrke, kontrast og mætning, før man skalerer billedet fra menuen Image > Scale Image og gemmer filen i et egnet format. En jpeg i høj kvalitet er et godt valg, men mindre billeder egner sig måske bedre til png-formatet.

Gimp kan også levere avanceret behandling. Man kan for eksempel bruge select-værktøjet til automatisk at vælge efter farve, kontrast og facon. Klonværktøjet er nemmere at bruge end Adobes tilsvarende værktøj. Man kan naturlig-vis også finde et bibliotek med effekter i Filter-menuen. Vores favoritter er Fractal Trace og GIMPressionist.

Udgivelse

Til virksomhedskommunikeer eller endnu mere ambitiøse projekter såsom et internt personaleblad skal man bruge to stykker gratis software. Det første er Inkscape, der er en vektorgrafik-editor med et funktionssæt, der svarer til Adobes Illustrator. Med det kan man oprette og redigere skalerbar grafik, der ser fantastisk ud, når den bliver printet ud. Ligesom Gimp bruger det en række tegneværktøjer og lag til at konstruere dit mesterværk, før du enten gemmer det som svg-fil eller kopierer det til en anden applikation.

Det andet er Scribus, et strålende dtp-værktøj, der laver langt bedre output, end man kan få ud af et tekstbehandlinsprogram. Ubuntu omfatter to versioner af Scribus. NG-udgaven er måske lidt mere avanceret og måske ustabil, men vi har nu aldrig haft nogen problemer med den. Når programmet kører, kan man oprette et nyt dokument som et A4-ark (eller hvad man nu har brug for).

Scribus virker ligesom mange andre dtp-pakker. Man indsætter tekst- og billedrammer og kopierer materiale fra andre pakker ind i værket. Nu kan man så flytte rundt på sagerne, indtil de ser rigtige ud, og med lagpaletterne kan man justere egenskaber for hver detalje. Man kan enten sende sit projekt til printeren eller generere perfekte pdf-filer. Hele herligheden koster ikke en øre.

Sommetider er der på trods af de mange alternativer ikke en gratis softwareækvivalent til de applikationer, man har brug for. Det kan skyldes, at de er skræddersyede, eller det kan være, fordi kvaliteten af alternativet ikke er god nok. I disse tilfælde kan man stadig køre applikationerne fra Linux-desktoppen med et værktøj, der hedder Wine.

Wine er en open source-variation af mange af de Microsoft-biblioteker, som bliver brugt af mange Windows-applikationer. Det er omfattende nok til at køre Microsofts Office-suiter og mange andre værktøjer, og man kan opnå næsten samme hastighed. Når du vil installere Wine i Ubuntu, skal du finde og installere Microsoft Windows Compatibility Layer (metapakke). Med Wine installeret åbner du en terminal og skriver winecfg.

Det opretter en konfigurationsfil, der fortæller Wine, hvor det skal placere dine applikationsfiler, og hvilken placering der skal bruges som et tænkt C-drev. Du bør ikke få brug for selv at foretage nogen ændringer af filen. Nu skal du finde den eksekverbare Windows-fil, du vil køre – enten som en download eller fra den originale cd/dvd og fra terminaltypen ”wine” efterfulgt af stien til den eksekverbare fil.

Hvis du kører en installationsfil, skal du lade den fortsætte. Mange vil føje deres ikoner til desktoppen, og hvis du klikker på dem, bliver de knyttet til Wine-installationen og kører korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, skal du finde den installerede eksekverbare fils placering i wine-mappen og fortsætte til filnavnet med ”wine”, ligesom vi gjorde med installationsprogrammet.

Gratis software har udfyldt hovedparten af hullerne, når det gælder alternativer til de kommercielle pakker, som du måske er vant til. Til for eksempel præsentationer er det bedste valg nok Impress, der er endnu en applikation, som følger med LibreOffice. Impress kan importere PowerPoint-projekter og kan udføre mange af de samme opgaver.

Dets eneste svaghed er, at det ikke har særlig god understøttelse af dobbeltskærm, når den, der leverer præsentationen, har brug for en anden visning over for publikum. Det kan man imidlertid tilføje ved at installere en Presenter Console-extension fra Oracle.

Denne gratis add-on giver mulighed for at vise tidligere og kommende slides, notater og et ur. Det gør det meget nemmere at styre præsentationerne. Det er også nemt at se pdf-dokumenter. Der findes en officiel Adobe-klient, men den døjer med ydelsesproblemer. Vi vil anbefale enten Okular eller Evince, for de er meget hurtigere og bedre integreret med desktoppen.

Hvis du bruger Outlook til e-mail, er det, der kommer tættest på, Gnomes Evolution-klient. Den integrerer kontaktinformation, en journal og din e-mail, og den kan også sluttes til Exchange 2000- og 2003-servere, hvilket gør den til en ideel erstatning. Instant messaging med flere klienter kan man få med Pidgin eller Kopete, og hvis du savner en Twitter-klient, kan vi anbefale Choqok.

Den har en fanebrugerflade og gør det nemt at tilføje livesøgninger og holde rede på dine forskellige identiteter. Til sidst kan vi nævne, at hvis du kan lide at tage noter med Evernote, findes der en kompatibel og gratis softwareklient ved navn NeverNote, der omfatter næsten alle de samme funk-tioner og en meget tilsvarende brugerflade.

Læs også: Gratis fornøjelser kan koste dig dyrt!

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Store kontorer

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Betalings-løsninger

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]