Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opera klar i ny beta

Beta-versionen af Opera 11.10 kan hentes nu. Den har en helt ny kerne, forøget hastighed og en række nye egenskaber.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Konkurrencen på browsermarkedet er utrolig hård i disse dage, og det er svære tider for de små browsere, der blot må se til, mens de store kanoner som Internet Explorer, Firefox og Chrome stjæler opmærksomheden med nye versioner.

Opera har altid været lidt af en underhund på dette marked, på trods af, at det faktisk er en særdeles hurtig og velfungerende browser, der op til flere gange har været den første med nye funktioner, som konkurrenterne senere har taget til sig.

Banebrydende funktioner af denne kaliber ser det ikke ud, som om vi får med Opera 11.10, som også går under navnet Barracuda. Men den nyudgivne beta peger alligevel i retning af en særdeles konkurrencedygtig browser, som bestemt vil være et værdigt alternativ til Internet Explorer 9, Firefox 4 og Chrome 10.

Selve browserkernen er udskiftet, så du får en hurtigere og mere smidig browser. Samtidig er Speed Dial-funktionen forbedret, således at du nu kan have så mange links, du vil, til favoritsider, frem for de tidligere 5×5, der har været muligt indtil nu. Da dette kan skabe lidt af et link-kaos, har Speed Dial nu også fået en smart zoom-slider, så det er lettere at holde styr på favoritsiderne. Speed Dial-siden kan nu også skræddersyes med flotte gennemsigtige effekter.

Blandt nyhederne i Opera 11.10 er også en lettere administration af udvidelser og muligheden for at hente Flash-plugins automatisk i baggrunden, hver gang der kommer en ny version af et installeret plugin.

Udviklerne er heller ikke blevet overset. De får udvidet understøttelse af CSS3s samt Web Open Font Format og Googles WebP-image-protokol.

Opera 11.10 Barracuda kan hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere