Guide: Flyt Windows 10 op i skyen

Guide: Flyt Windows 10 op i skyen

Microsofts sky-baserede lager giver adgang til dine filer hvor som helst. 

Microsofts onlinetilbud, OneDrive, er kommet med i den familie af tjenester – blandt andet Dropbox og Google Drev – som du kan bruge til at gemme dine filer i skyen (det poetiske ord for rækker af storageracks, der i et eller andet datacenter står og summer døgnet rundt). OneDrive har været igennem en række inkarnationer siden lanceringen i 2007. Du kan måske huske, dengang det hed SkyDrive, hvilket også var tjenestens kodenavn, før det blev betatestet under betegnelsen Windows Live Folders. Det blev til Windows Live SkyDrive kort tid efter lanceringen. “Windows Live”-delen af navnet blev droppet i al stilhed, og SkyDrive buldrede videre i de år, hvor Windows 7 blev lanceret, indtil 2013 hvor det i en retsafgørelse i London hed, at navnet krænkede BSkyB’s varemærke “Sky”. Derfor måtte Microsoft i tænkeboksen og kom op med det nye navn for den tjeneste, som er en integreret del af Windows 10.

Lagring i skyen er nyttig for alle, der ønsker at kunne lave en fjernbackup af information, man ikke kan tåle at miste. Det være ens regnskaber, uerstattelige fotos eller videoer. OneDrive sikrer dig mod datatab ved at gemme dit dokument på flere af tjenestens servere, så hvis en af dem sætter ud, er der altid en anden, som kan tage over. Dine data gemmes bag en adgangskode og et autoriseringssystem på to trin (hvis du slår det til), så kun du kan få adgang til data. Og takket være mobile apps er alle din data ”et klik væk” uanset, hvor du befinder dig og på alle enheder.

OneDrive er indbygget i Windows 10, og fordi du som bruger af styresystemet bruger en Microsoft-konto til at logge ind på din pc, vil Windows kunne bruge OneDrive til at synkronisere dine filer og indstillinger på tværs af flere pc’er.

OneDrive i Windows 10
Microsoft har gjort skyen til en integreret del af styresystemet

Når du er Windows 10-bruger, er OneDrive en integreret del af dit mappesystem. Alt, hvad du gemmer i mappen OneDrive – eller i de undermapper du kan oprette i mappen – vil automatisk blive gemt i skyen, når du er online.

I Windows 10 er det blevet nemmere at finde det, som du er på udkig efter.

I Windows 10 er det blevet nemmere at finde det, som du er på udkig efter.

1 2 3 4 5 6 7 8 9Næste

Del denne