Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Omsæt tale til tekst på nul komma fem

Listen N Write er et simpelt og brugervenligt program til transkribering, som gør det hurtigt og let at få tale omsat til tekst.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man kan godt få programmer, der til en vis grad forstår tale og som automatisk kan oversætte den til tekst, men de er nu stadig ikke på et stadie, hvor man tør overlade en vigtig transkriberings-opgave til dem.

Her må man fortsat sætte sig ved at computeren og taste teksten ind, mens man lytter til det man har optaget. Med Listen N Write bliver proceduren dog en smule lettere, for programmet er skræddersyet til opgaven og giver en håndfuld brugbare værktøjer til at transkribere.

Det består af to vinduer - et til lyden og et til teksten. I det første åbner du den lydfil du vil transkribere (desværre kan man ikke "drag and droppe"), og man har her de sædvanlige, play- pause-, frem og tilbage- og stop-knapper. Heldigvis er afspilleren dog skruet sådan sammen, at den rykker et par sekunder tilbage (du kan selv indstille hvor mange sekunder), når du trykker på pause-knappen, således at du er sikker på at få det hele med.

Du kan også køre lydsporet ned eller op i tempo, lave bogmærker i det og indstille en række andre ting, der kan være hjælpsomme i forbindelse med transkription.

Tekstværktøjet er meget simpelt, præcis som det bør være til dette formål, og minder meget om en udvidet udgave af Windows' notesblok.

Tilsammen udgør de to vinduer et virkelig fint sæt af værktøjer til at transkribere tale, så står foran sådan en opgave kan det godt betale sig at hente Listen N Write.