Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Omdøb flere filer

Vil du ændre navn, endelse og andre egenskaber ved dine filer, tager Renamer hånd om sagerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har sandsynligvis siddet i situationen mange gange før. Du har en masse billeder, der hører sammen, men de ender i øst og vest, fordi de ikke har samme navn eller samme attributter.

Windows kan til en vis grad hjælpe dig med at ensrette filerne, men vil du gå mere i dybden, kommer du ofte til kort uden et dedikeret program til dette formål.

Som navnet tydeligt indikerer er Renamer et program udviklet netop til dette formål. Her kan du åbne en stak filer eller trække dem direkte ind for at ændre i navn, endelse og andre attributter.

Det gør du ved at tilføje regler i det øverst vindue. Ganske systematisk kan du oprette det antal du ønsker og herefter markere de filer du ønsker at redigere ud fra de regler du klikker af. Regler eller sæt af regler kan så gemmes til en anden gang du vil ændre en række filer på lignende vis.

Har du at gøre med filer, der indeholder tags som ID3v1, ID3v2, EXIF, OLE, AVI, MD5, CRC32, and SHA1, kan disse også redigeres.

Inden du gennemføre ændringerne kan du se en smagsprøve på de nye filer ved at klikke “Preview” og når du er klar til at fuldføre aktionen klikker du “Rename”.

Der findes flere af denne type programmer, som eksempelvis Bulk Rename Utility og Flexible Renamer. Hver især håndtere de opgaven forskelligt og har særlige egenskaber som adskiller dem, men hvilket man foretrækker må være en smagssag, og Renamer er uden tvivl en værdig konkurrent til de øvrige værktøjer af sin slags.