Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Office 2016 lanceret i dag

Den nyeste version af Microsofts programpakke Office 2016 lanceres over
hele verden i dag. Nyheden blev præsenteret i København i formiddag.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du skal ikke forvente de helst store design-ændringer. Microsoft har i stedet lagt kræfterne i at give Office en række nye værktøjer, der passer med den måde, man i dag arbejder sammen på i grupper, i projekter og på mobile platforme, forklarede selskabets repræsentanter på dagens pressemøde.

”Den måde, mennesker arbejder på, har forandret sig dramatisk, og det er årsagen til, at Microsoft fokuserer på at genopfinde produktivitets- og forretningsprocesser i en verden, hvor mobiliteten og skyen kommer først,” forklarer Microsofts topdirektør Sarya Nadella i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen.

Eksempelvis er det gjort nemt at arbejde sammen på de samme dokumenter i Word, PowerPoint og OneNote. I Word kan du endda skrive og redigere en tekst og give dine medstuderende, kolleger eller venner mulighed for at følge ændringerne løbende. Det kræver blot, at dokumentet ligger online i for eksempel OneDrive. Google Drev har dog tilbudt denne funktion i nogle år.

Du kan også i Outlook 2016 oprette grupper, hvor du kan følge gruppemedlemmernes arbejde, se mails, organisere dokumenter osv. Disse Office 365-grupper er nu en integreret del af Outlook også i desktopversionerne af Office.

Desuden kan du ikke blot vedhæfte en fil, men også vælge i stedet at vedhæfte et link til en fil. På den måde kan du sikre, at modtagerne af filen altid ser den senest opdaterede version af dokumentet.

For mange pc-brugere er mailboksen et uoverskueligt virvar af meddelelser, hvoraf en hel del er ligegyldige eller mindre vigtige. I 2016-versionen kan du få Outlook til automatisk at flytte lav-prioriteret mail over i en særlig mappe, så du får en renere og mere vedkommende indbakke.

Smart er det også, at du nu ser en liste over de seneste anvendte dokumenter, når du skal vedhæfte en fil. Tit er det jo netop det seneste dokument, du har arbejdet på, som skal vedhæftes. Det speeder processen lidt op.

Nyheden byder på en række andre, mindre ændringer. Du kan se en komplet liste over nyhederne i Office 2016 her.

Office 2016 kræver Windows 7 eller nyere Windows-styresystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere