Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyttige værktøjer på jobbet

Også på jobbet har vi brug for ”gadgets”. Her er fire bud på funktionelle headsets samt to styringsenheder til tablets, der nu er hastigt på vej ind på arbejdspladserne.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Medarbejdere med faste pladser, der bruger telefonen meget, vil ikke forstyrres og skal kunne fokusere på personen i den anden ende. Jabra UC Voice 750 er et godt eksempel på et moderne headset med ledning, hvor lyd, komfort og design er i fokus. Headsettet er udviklet i letvægtsdesign, som gør det komfortabelt at bruge selv i mange timer ad gangen.

UC Voice 750 kan integreres med stort set alle unified communications-platforme, og det sikrer simpel tilkobling med usb-stik. Det er desuden muligt at besvare og afslutte, sætte headsettet på lydløs og justere lydstyrken direkte på ledningen.

Pris: Duo, 589 kr. ekskl. moms. Mono, 515 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: http://jabra.dk/products/wired_headsets/jabra_uc_voice__750_series

Det moderne arbejdsmiljø er mere mobilt end nogensinde før. Medarbejdere er konstant på farten. Mobile medarbejdere er derfor afhængige af at være i kontakt med arbejdspladsen og kunderne via mobilen, fastnet og ip-telefoni. Det stiller højere krav til headsets, som nemt og enkelt skal kunne tilkobles de mange forskellige enheder.

Jabras topmodel Supreme UC kan via Bluetooth tilkobles forskellige enheder med et enkelt tryk. Headsettet virker til både fastnet, mobiltelefoner og ip-telefoni. Lyden er i hd-kvalitet. Designet er i orden: Jabra Supreme UC vandt Red Dot Design-prisen i 2012.

Pris: 895 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: http://jabra.dk/products/wireless_headsets/jabra_supreme_uc_series

Bevægelsesfrihed er blevet et nøgleord på moderne arbejdspladser. Færre medarbejdere sidder på samme plads på kontoret hele dagen. Derfor kan det være en frustration at være bundet til sin telefon eller sit headset med ledning i løbet af arbejdsdagen. Medarbejderne kommunikerer desuden via andre enheder end blot telefonen, og det øger kravet til fleksibilitet.

Jabra Pro 900-headsettet er designet til kontormedarbejderen. Med en trådløs rækkevidde på 120 meter slipper du for at føle dig låst til din arbejdsstation. Headsettet kan tilsluttes forskellige typer af enheder, da Pro 900 er kompatibel med alt fra unified communications-platforme til traditionelle fastnettelefoner. Brugeren er i stand til at besvare og afslutte opkald direkte på headsettet, og Jabras SafeTone-teknologi beskytter medarbejderen mod høje, forstyrrende lyde.

Pris: 1.485 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: http://jabra.dk/products/wireless_headsets/jabra_pro__900_series

Det åbne kontormiljøs evindelige baggrundsstøj, det spontane forretningsmøde i bilen osv. Det fleksible arbejdsmarkeds mange skiftende situationer har øget behovet for mobile kommunikationsløsninger. Plantronics Blackwire 700-serie byder på pc-lydkvalitet og kan også forbindes til en Bluetooth-mobil eller en tablet.

Blackwire 700-serien er de første kablede headsets med Plantronics’ Smart Sensor-teknologi, der fortæller headsettet, når brugeren tager det på, så musik kan sættes på pause og opkald kan stilles igennem automatisk. Du kan tale i mobil på farten uden opladning i op til ti timer. Produkterne kan købes hos udvalgte Plantronics distributører og forhandlere.

Pris: 1.199 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: https://www.ergotel.dk/index.php?sideid=26&id=344

Tablets har for alvor gjort deres indtog på de danske arbejdspladser, og medarbejdere bruger i stigende grad de små computere til at løse arbejdsopgaver. Skriveoplevelsen er ikke altid lige komfortabel eller effektiv, når tabletcomputeren bruges til at løse større skriveopgaver eller til at skrive længere mails.

For at imødekomme den udfordring, vælger mange arbejdspladser at investere i tablettastaturer, og Wedge Mobile Keyboard er Microsofts bud på sådan et.

Tastaturet er særligt designet til Windows 8-brugere og kan også tilkobles iPads og de fleste Android-enheder. For at holde størrelsen nede på et absolut minimum er designet minimalistisk, og det holdbare tastaturdæksel gør det muligt at bruge tastaturet som et tablet-stativ, når du arbejder. Wedge Mobile

Keyboard er baseret på Bluetooth-teknologi, så tastaturet nemt kan tilsluttes din tablet uden behov for ledninger.

Pris: 560 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: http://www.microsoft.com/hardware/da-dk/p/wedge-mobile-keyboard

Når tablet-computeren bruges i længere tid og til større opgaver, er det behageligt at bruge en mus. Traditionelle mus er ikke designet til at tage med på farten. Derfor er der opstået et særligt marked for mus til tablets.

Wedge Touch Mouse fra Microsoft er særligt designet til Windows 8. Bluetooth-teknologien gør det simpelt og hurtigt for medarbejderen at tilslutte musen til sin tablet, og BlueTrack-teknologien gør, at musen kan bruges på stort set alle typer af overflader, uanset om du sidder ved skrivebordet, i lufthavnen eller arbejder i toget på vej til et møde. Wedge Touch Mouse måler 6,1 x 5,4 cm.

Pris: 480 kr. ekskl. moms.

Yderligere info: https://www.microsoft.com/hardware/en-us/p/wedge-touch-mouse