Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Enhver hjemmebiografdirektør med respekt for sig selv har en ambition om, at hans filmrum skal komme så tæt som muligt på en rigtig biograf.
I 00’erne blev der solgt mange dyre billetter til 3D-film i biografen, og trenden bredte sig til hjemmebiografen. I dag er folk ikke så vilde med at sidde med 3D-briller i en biograf, og til hjemmebrug er formatet floppet så totalt, at foreløbig Samsung og Philips i februar 2016 har erklæret det for stendødt.
Omringende, rumfyldende surroundlyd startede også i biograferne, og den seneste teknologi fra Dolby Laboratories er Dolby Atmos, som omfatter højttalere i loftet. Imperial Bio i København hævder at være verdens største Atmos-biograf med 1002 sæder og et lydsystem med ikke færre end 64 kanaler.
Kort fortalt skal resultatet med Dolby Atmos være et mere naturligt og realistisk lydfelt, som transporterer publikum ind i handlingen med en livagtig følelsesmæssig oplevelse. Det har Dolby og andre firmaer sådan set udtalt siden 1982, da Dolby Surround blev lanceret på analoge VHS- og Betamax-videofilm. Og nu vil Dolby have os til at tro på, at Atmos er den mest betydningsfulde udvikling i audio siden surroundlyd.
Med andre ord har udviklingen stået stille i næsten 35 år, og banebrydende teknologier som Dolby Pro Logic og Dolby Digital har åbenbart blot været små bump på vejen frem mod Atmos-himlen. Det unikke ved Atmos skal være, at teknikken nu ikke længere er kanalbaseret, men objektbaseret. På Dolbys hjemmeside kan man læse, at lyde ikke er bundet til kanaler, men eksisterer som individuelle elementer, der præcist kan placeres og bevæges i et tredimensionelt rum.
Hvis dette får dig til at spørge, om det ikke er lige det, surround altid har handlet om, kan vi kun svare ja. Hvad er så pointen? Til det engelske magasin Home Cinema Choice siger en DJ fra Ministry of Sound, at han for et par år siden prøvede at lave et album med 3D-audio, men det var enormt besværligt at få det fra studiet til klubben. Med den nye software kan han omarbejde stereoindhold til Dolby Atmos på blot 20 minutter.
Reelt har man udviklet et værktøj, som gør det hurtigere og dermed billigere at producere surroundlyd. Men åbenbart ikke billigt nok, for den seneste 007-film, Spectre, kan hverken i biografer eller på Blu-ray opleves med Dolby Atmos. Så langt rækker et budget på en kvart milliard dollar altså heller ikke.
Højttalere på stueloftet
Et komplet biografsystem kan være svært at klemme ind i en selv meget stor hjemmebiograf, men mindre kan heldigvis gøre det. Dolby anbefaler en såkaldt 7.1.4-løsning, som starter med syv traditionelle front-, center-, surround- og surround back-højttalere plus en enkelt subwoofer. Al denne hardware skal så udbygges med fire lofthøjttalere dedikeret til Atmos-højdeinformation.
Sådan en løsning vil det ikke være noget praktisk problem at integrere i en egentlig hjemmebiograf med et akustisk behandlet, nedhængt loft. Men hvis en filmentusiast lufter en plan om at gøre noget tilsvarende i familiens dagligstue, løber han en seriøs risiko for at blive mødt med et skarpladt skilsmissedokument.
Dolby og resten af audioindustrien er udmærket klar over, at selv om typiske forbrugere erklærer, at de er vilde med lyd, så hader de højttalere. Derfor er der udviklet Atmos-højttalere, som ikke skal skrues op i loftet, men kan udnytte denne flade som reflektor for lydbølger, der kommer nedefra. Det siger sig selv, at denne løsning kræver et ”hårdt” loft – uden isolering, æggebakker eller andet akustisk absorberende materiale.
Går du i seriøse Atmos-tanker, er der masser af inspiration og konkrete vejledninger på Dolbys hjemmeside. Her er de anbefalede vinklinger i et 5.1-system med to opadrettede Atmos-højttalere.
En enhed, som peger skråt opad, kan gøre en næsten normalt udseende fronthøjttaler Atmos-egnet i et rum med et akustisk hårdt loft.På denne måde kan man klare sig med næsten normalt udseende højttalerkabinetter eller udbygge et eksisterende anlæg med et eller to par højttalere, der blot kan lægges oven på front- og eventuelt surroundhøjttalerne, hvorfra de stråler skråt opad.
For en gangs skyld, når det gælder ny teknologi, kan vi starte med en god nyhed: Dolby Atmos kræver ikke en ny Blu-ray Disc-afspiller. Rent teknisk er informationen til lofthøjttalerne kodet som metadata under både Dolby Digital Plus (komprimeret) og Dolby Digital TrueHD (ukomprimeret) soundtracks. Det kan enhver nyere afspiller klare.
Situationen bliver mere grumset, når vi taler om AV-forstærkere og receivere. Dolby Atmos er naturligvis standard i nye produkter, men når det gælder lidt ældre modeller, kan det knibe gevaldigt med den fremtidssikring, som en letsindig sælger kan have stillet i udsigt.
En googling af ”dolby atmos firmware upgrade” viser, at den næstseneste generation af topmodeller fra navne som Pioneer og Onkyo, der nu er fusioneret, og Yamaha kan firmware-opdateres til at gengive det nye format. Ejere af andet udstyr må enten undvære Atmos eller investere i nyt grej. Et specielt eksempel er den modulopbyggede NAD M17 surroundforforstærker/processor til 40.000 kroner. Hi-Fi Klubben lover, at et kommende MDC-modul vil tilbyde Dolby Atmos-understøttelse, men oplyser intet om pris og tilgængelighed.
Den lille forskel
Min første Dolby Atmos-oplevelse under optimale forhold var en overbevisende demo i efteråret 2014 hos Room AV – et specialfirma i Brøndby, som blandt andet bygger hjemmebiografer i den høje ende. Det lød selvfølgelig fantastisk, som man kan vente af et THX-biografsystem, og publikum blev bombarderet med lydeffekter fra flyvende objekter i det virtuelle rum. Om de ekstra fire højttalere i loftet gjorde nogen særlig forskel, tør jeg dog ikke sige.
Nu har jeg haft mulighed for at prøve Dolby Atmos under mine egne, noget mere ydmyge forhold. Her fodrer en receiver til daglig et 9.2-kanalsystem, der er et delvist THX-specificeret anlæg med syv højttalere, to subwoofere og to ekstra fronthøjttalere oppe under loftet til gengivelse af syntetiske effekter, som receiveren regner eller gætter sig frem til.
Til denne test har jeg erstattet den snart tre år gamle receiver med Pioneers EISA-prisvindende og langt billigere VSX-930, og som højdehøjttalere har jeg brugt det nye Elac TS 3000-sæt, der er en to-vejs koaksialkonstruktion med en præcist kontrolleret udstråling.
Imperial Bio i København skal være verdens største Atmos-biograf. Der er ikke færre end 64 lydkanaler, hvoraf mange stråler ned fra loftet.Jeg er glad for lyden fra dette 5.2.2-system, for Pioneer-receiveren har en nøgtern klang, som kan være lidt kølig til nogle lyttere, men den fungerer fint i mine omgivelser.
Skal naboen imponeres, så prøv at spille kapitel 9 i Mission: Impossible – Rogue Nation. I disse jagter på to og fire hjul er der fuldt drøn på alle kanaler, og Atmos-højttalerne arbejder hårdt for at fylde rummet med højfrekvente lyde fra de hidsige motorcykler.
Omflakkende helikoptere og lignende effekter på Dolbys egne demo-discs gengives med en imponerende biografrealisme, men det samme kan siges om lyd uden Atmos-kodning. Et aktuelt eksempel er starten på Spectre, hvor vores superagent lægger ansigt til nogle utrolige stunts i sådan en hjulpisker. Selv om det bedste soundtrack ”kun” er DTS-HD Master Audio i 7.1-kanaler, kan alle naboerne høre, at der er gang i den.
Efter disse to demoer var mine subwoofere i øvrigt vandret en halv snes centimeter ud i rummet. Godt de ikke står på spikes!
Stereo eller surround
En Blu-ray-skive med 1600-tals korsang fra King’s College i Cambridge giver mulighed for at skifte direkte mellem Dolby Digital 5.1, 2-kanal 96 kHz/24-bit PCM og Dolby Atmos. Forskellen mellem stereo og surround er umulig at overhøre, og så kan man diskutere, hvad der er bedst. Til gengæld klinger det store kirkerum næsten lige imponerende på de to forskellige surroundmix.
Lidt forskel er der, og Dolby Atmos-lydbilledet fylder mere i rummet, men noget, der ligner en revolution, er det nu ikke.
Det mest interessante for mange forbrugere er nok, at man med Dolby Atmos kan slippe for de besværlige baghøjttalere og stadig have en rumlighed i lyden, når man vælger fronthøjttalere med en opadrettet enhed. Desuden har foreløbig Philips og Yamaha markeret sig med lydbarer med Atmos-understøttelse.
Værd at vide før køb
Du løber ingen risiko ved at købe grej med Dolby Atmos. Du får den seneste surroundprocessor-generation, bedre brugerflader og andre nye faciliteter, og det generelle prisniveau er ikke afskrækkende.
Anderledes forholder tingene sig, hvis du har et fungerende surroundsystem med et par år eller tre på bagen. Hvis du ikke har højttalere sluttet til alle forstærkerkanalerne, så prøv at udbygge systemet med et par ekstra fronthøjttalere oppe under loftet og/eller et par baghøjttalere.
Men husk, at det er med højttalere som med vin. To gode er som regel bedre end fem knap så gode.
Gå efter dette Dolby Atmos-logo på hardware og indhold, hvis du vil have den seneste surroundteknologi med højdeinformation i din hjemmebiograf.Der er alternativer
Som altid i AV-industrien er der rivaliserende løsninger, som forplumrer billedet og får nogle forbrugere til at vente med at handle.
DTS (Digital Theater Systems) har altid været Dolby Digital-systemernes ærkerival, og dette firma har lanceret DTS:X, der gør det samme som Atmos, men på papiret i en endnu højere teknisk kvalitet. Med udgangen af marts 2016 skal der være 8 DTS:X-filmtitler mod omkring 60 med Dolby Atmos. En stor procentuel forskel på mikroskopiske tal. Mange aktuelle AV-receivere leveres med DTS:X eller kan firmware-opgraderes.
Endnu en spiller er belgiske Auro, som tilbyder lydsystemer med op til 11.1-kanaler og har en vis udbredelse i biografer. Dette firma optræder på en håndfuld filmtitler med Auro-3D og bruges også til rene audio-discs – fortrinsvis med klassisk musik. Auro-3D-kompatibelt grej er der ikke meget af, men Denon og Marantz kan hver tilbyde en enkelt processor, som kan hardware-opgraderes for en mindre merpris.
Kompakt højttaler til surround
Elac TS 3000 er et interessant bud på en kompakt højttaler, som er konstrueret specielt til opgradering af eksisterende højttalere i et surroundsystem, så det kan håndtere Dolby Atmos.
Bestykningen udgøres af en oval 115 x 85 mm stor bas/mellemtoneenhed med aluminium-sandwichmembran og en koaksialt monteret 20 mm tekstil-dome. Denne opbygning gør højttalerens udstråling meget homogen, så lydbølgerne sendes koncentreret op mod loftet og reflekteres ensartet over et forholdsvis bredt lytteareal. Et par koster 3000 kroner.
Højttaleren fra Elac er med til at skabe en overbevisende illusion af bevægelse i indhold med Dolby Atmos-kodning.God forstærker med Atmos
Et godt bud på en forstærker med Dolby Atmos kunne være Pioneer VSX-930, som har vundet EISA-prisen ”European HT Receiver 2015-2016”. Den ligger prismæssigt i mellemklassen (cirka 5000 kroner), og dens lange udstyrsliste og klare lyd gør den stadig til et godt køb.
Udgangseffekten i de syv kanaler er rigelig til en hjemmebiograf på 20–25 kvadratmeter og opgives til 105 W i 8 ohm. Den automatiske MCACC Pro-rumkalibrering fungerer virkelig godt, og i et kablet eller trådløst hjemmenetværk klarer receiveren stort set hvad som helst indhold, du kan finde på at kyle efter den.
Den nogenlunde overskuelige fjernbetjening oser ikke ligefrem af kvalitet og har ikke lys i tasterne. Heldigvis har Pioneer udviklet en iControlAV5 app til både iOS og Android, og især på en tablet gør den opsætning og betjening til en ren fornøjelse.
Pioneer-receiveren – her i alufinish – er en økonomisk entrebillet til en Atmos-hjemmebiograf.