Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Leitz Portable Bluetooth Stereo Speaker

Indrømmet, der findes et overflødighedshorn af Bluetooth-højttalere på
markedet, og det kan være svært at skille sig ud fra mængden. Leitz
Portable Bluetooth Stereo Speaker gør sit med et design, der både er
stilrent med et hint af retro.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er en lille enkel enhed med seks knapper på toppen, hvor du kan tænde, skrue op/ned, skippe frem og tilbage eller bruge højttaleren til at tage opkald.

Knapperne var dog en smule hårde at trykke på, især når jeg skulle tænde og slukke enheden. Lyden er godkendt i forhold til den beskedne størrelse, og jeg oplevede kun en enkelt gang udfald i musikstreaming fra en mobiltelefon til højttaleren.

Der er indbygget mikrofon, så du kan tage opkald via højttaleren og også dette fungerede fint. Det punkt, der dog adskilte den lille højttaler fra mange af konkurrenterne, var den lange levetid. Jeg spillede musik i over 14 timer, før enheden skulle oplades.