Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God gaming-mus uden de store armbevægelser

ROG Gladius er en vellykket mus, der ikke så meget slår på vilde specifikationer, men den er glimrende til gaming.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus ROG Gladius er en USB-kablet optisk gaming mus til højrehåndede. Musen er ret stor og passer tilmed perfekt til dem af os, der ikke har små hænder. Målgruppen er specielt angivet til at være first person shooters (FPS), hvilket blandt andet træder frem i den meget hurtige 50g acceleration, der gør den særligt egnet til hurtige, pludselige ryk med musen.

Musen har en god ergonomisk udformning, der passer til undertegnedes måde at holde musen på, men den skulle egne sig til andre håndstillinger.

Musen har en meget behagelig overflade, der gør det behageligt at bruge musen i længere tid. Siderne er udover det beklædt med en gummibelægning, der sikrer, at brugeren har et fast greb om musen.

 

Til musen medfølger en 1 meter gummiledning, samt en 2 meter flettet ledning, der skal forhindre kabelrod. Disse kan hurtigt udskiftes indbyrdes, da kablerne monteres i musen via et microUSB-stik. Der medfølger også fire ekstra museføddder. Hvad der er mere usædvanligt, medfølger der to ekstra Omron switches til musetasterne.

Disse kan udskife de oprindelige Omron switches, musen er født med. De to vedlagte switches har en anden klikmodstand end de medleverede, vi nåede desværre ikke at prøve dette. Levetiden for Omron switchene skulle være 20 millioner klik. Musen reagerer godt og præcist med mulighed for at anvende dpi-værdier op til 6400 dpi. Man kan skifte mellem to dpi-værdier af eget valg, dette og mere kan fastsættes i ROG Armoury Driver softwaren.

I vores eksempel så programmet dog ud til at have byttet om på de to tilstande i forhold til, hvad lysindikatoren på musen viste, det bliver sikkert rettet i en firmwareopdatering. Musen kan kalibreres efter overfladen, den skal anvendes på, der kan gemmes profiler til forskellige spil. Alt i alt er ROG Gladius en vellykket mus, der ikke så meget slår på vilde specifikationer, men den er glimrende til formålet.