Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Effektiv udvidelse af din webforbindelse

FRITZ!WLAN Repeater 1750Eer nem at bruge og forbedrer rækkevidden af dit trådløse net betragteligt.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis dit trådløse netværk derhjemme kunne trænge til en hjælpende hånd, er FRITZ!WLAN Repeater1750E måske lige, hvad du trænger til. Der er tale om en repeater, der lynhurtigt kan forlænge rækkevidden af såvel 802.11ac netværk, som 802.11n netværk.

 

Den knap så dybe men arealmæssigt store repeater understøtter nemlig 802.11ac netværk op til 1300 Mbit/s over 5 GHz frekvensbåndet, samtidig med at 802.11n netværk understøttes med hastigheder på op til 450 MBit/s på 2.4 GHz frekvensbåndet. Udover dette er repeateren udstyret med en 1 GBit/s ethernetport. Opsætningen kunne ikke være hurtigere overstået, man sætter repeateren i en stikkontakt nær ens trådløse router.

Herefter er der tre metoder til at opsætte repeateren: Automatisk via WPS-opsætning, via en guide på AVM’s webside eller manuelt. Vi tænkte, at det kunne være meget smart at prøve guiden, beklageligvis var der endnu ikke nogen opsætning for 1750E-repeateren, lidt skuffende, men det kommer vel snart. Så vi tog den manuelle opsætning, hvor man forbinder en bærbar til repeateren via det medfølgende ethernetkabel.

I løbet af få trin, hvor man skulle indgive et password for administrationsdelen af repeateren, fik vi sat repeateren op til at forlænge netværket. Man får et udvalg af 2,4 GHz netværk og 5 GHz netværk, her vælger man hvilke(t) netværk, man vil forlænge, angiver adgangskoden til dette netværk, og man er i princippet færdig.

Man kan nu flytte repeateren til et sted cirka midt mellem routeren, og hvor de enheder, der skal på netværket, befinder sig. Vi forbedrede signalstyrken betragteligt for et 2,4 GHz 802.11n netværk. Repeateren er let at bruge. Den kan anvendes i to modes, og man får tydelig LED-indikation af, hvor god forbindelsen er fra routeren til repeateren.