Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Trådløs science fiction højttaler

Sharp GX-BT7 er forsynet med fremtidens trådløse teknologi og har et design der vil vække fryd hos science fiction fans.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste mennesker får nok et mindre chok, når den sci-fi-agtige GX-BT7 tændes, for det sker med en kompressions-hvislende lyd (tænk på dørene i Star Trek), højttalerne skubbes et par centimeter ud og et blåt LED-lyspanel dukker op i hver side.

Højttalerne klapper sammen igen, når den går i standby eller slukker. Sådan starter Sharps nye trådløse højttaler med Bluetooth og NFC. Den NFC-venlige Samsung Galaxy Note 3 blev hurtigt parret med højttaleren ved at røre ved en af de to medfølgende NFC-tags, og derefter spillede den uden yderligere opsætning.

På iPhone 5s er det den almindelige og lidt mere besværlige Bluetoothopsætning, hvor du skal finde enheden på din mobil og trykke på parring på enheden.

Lyden er utrolig klar uden mudrede stemmer, men diskanten er, for min smag, en smule skarp - det er dog hurtigt at justere både bas og diskant på den medfølgende fjernbetjening, hvor mange sikkert vil bruge bas-boosteren ESound.

Det giver en rigtig god lyd - især til prisen. Det er også muligt at indstille det blå LED-lys, der danser til musikken, men den kan desværre ikke slås helt fra - hvis det distraherer dig. Der er USB-indgang til opladning/afspilning af enheder og Audio-in. Der medfølger holder til f.eks. iPad og iPhone.