Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt gratis samarbejdsværktøj til virksomheder

ToDo's kanban-tavler giver et komplet overblik, og de letter kommunikationen på tværs af team – uden bøvl med e-mail og versionkontrol af dokumenter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Projectplace lancerer i dag ToDo, en gratis version af sit funktionsrige, cloud-baserede samarbejdsværktøj. Med ToDo kan enhver få fingre i kanban-tavlerne fra Projectplace og dermed lette planlægningen af arbejdsgange og samarbejdet i organisationer og fleksible team på tværs af sektorer såsom marketing, softwareudvikling, non-profit og forskning og undervisning.

ToDo giver mulighed for at holde styr på alles handlinger samt dele dokumenter for at holde overblik og sikre, at projekter ikke løber af sporet.

"Nu om dage har vi konstant forbindelse til hinanden – takket være smartphones, tavle-pc'er, sociale netværkstjenester og cloud-teknologi kan vi være mere kreative og produktive og arbejde bedre sammen end nogensinde før. ToDo er designet til at udnytte dette potentiale ved at give folk redskaberne til at blive fantastiske samarbejdspartnere og projektledere", siger Johan Zetterström, administrerende direktør for Projectplace.

Lars Nygaard, country manager i Projectplace, supplerer: "Med ToDo er vores mål at bane vejen for mere succes i forbindelse med projekter og samarbejde i team på tværs af kloden via vidensdeling, gennemskuelighed og kommunikation."

Visuelt overblik og frihed til at vokse

ToDo er baseret på kanban-tavler, der giver et bedre visuelt overblik over planlægningen, afviklingen og opfølgningen på hvert trin. På hver kanban-tavle vises et projekt eller en arbejdsgang med kort, der består af enkelte handlinger (se nedenstående skærmbillede).

Du kan trække og slippe disse kort i statuskolonnerne, efterhånden som projektet skrider frem. På den måde får alle et komplet indblik i, hvem der gør hvad og hvornår – og det fremmer engagementet og delingen. I kraft af ToDo's kommunikationsfunktioner kan folk koordinere individuelle handlinger og projektet som helhed – uden at grave gennem hundredvis af e-mail.

ToDo giver organisationer friheden til at vokse. Pro-udgaven af ToDo giver yderligere lagermuligheder og er tiltænkt de mest krævende. I Plus-versionen kan der tilføjes moduler såsom Gantt-diagrammer, hvorved ToDo er et helt unikt kanban-værktøj. Hvis dine behov vokser yderligere, kan du opgradere til den fulde Projectplace-platform – et samarbejds- og projektstyringsværktøj der samler administrationsfunktioner og dagligdags arbejdsgange med kanban-tavler i ét.

Samarbejde med fleksibilitet og mobilitet

ToDo er udstyret med omfattende dokumentdelingsfunktioner, så team kan gemme, dele og kontrollere alle dine filer både let og sikkert. I kraft af tilknytningen til Dropbox og Google Drive elimineres versionskontrolproblemer, og samarbejdet om dokumenter foregår både mere gnidningsfrit og vha. brugerens eget valg af udbyder.

ToDo er en 100 % mobil oplevelse. Du kan åbne dine tavler på din mobile enhed lige så let som på din computer – i en browser eller ved at downloade Projectplace-app'en på App Store. ToDo har også en API, der letter integrationen af hundredvis af tredjepartstjenester. Du kan f.eks. sende e-mail direkte til en ToDo-tavle, lave et instrumentpanel til at overvåge sociale medier eller sende tweets automatisk, når en opgave er fuldført.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere