Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Nye Intel-processorer er op til 80 % hurtigere

De nye Core vPro er designet til virksomheder og skulle give væsentlige ydelsesforbedringer på de fleste arbejdsopgaver

Af Rasmus Elm Rasmussen

Intels Core i5, i3 og nye versioner af i7 er sluppet løs og er godt i gang med at sive ud på markedet i diverse laptops. Processerne bygger på den prisbelønnede “Nehalem” arkitektur med Intels 32 nanometer proces, som også danner basis for de kraftige Core i7-processorer. De nye processorer giver dog mange af de samme fordele, men til en mere overkommelig pris.

Intel har nu også skabt en mere business-orienteret udgave af processorerne som har fået betegnelsen Core vPro. Processorerne er tilgængelige i Core i5 og i7 udgaver og besidder features som er velegnet til forretningslivet.

Det gælder blandt andet avancerede sikkerhedsløsninger og tyverisikring, fleksible energisparefunktioner og “tastatur-video-mus” fjernstyring, som giver IT administratorer mulighed for at se præcis, hvad der foregår på brugerens skærm og få fuld kontrol over computeren.

Derudover rummer processorerne de samme fordele som de ”almindelige” udgaver, som integreret grafikløsning og Turbo Boost, der presser ekstra kraft ud af processorerne ved krævende opgaver.

Core i5 vPro skulle således kunne køre almindelige tekstbehandlingsprogrammer op til 80 procent hurtigere, flere programmer samtidigt dobbelt så hurtigt og krypteret materiale tre gange så hurtigt som en tre år gammel standard-notebook. Om det er imponerende, må man jo så selv vurdere.

Business-laptops fra Acer, Asus, Dell, HP, Lenovo og Toshiba, baseret på de nye processorer, er på vej på markedet.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR