Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den helt nye TomTom GO-familie er ude i de danske butikker nu. Der er tale om modellerne TomTom GO 400, 500 og 600, der har skærme på henholdsvis 4,3", 5" og 6" og rummer en helt ny brugerflade, der er fuldt fokuseret på det interaktive kort planlægger din rute ved en enkelt berøring.
Alt om DATA fik lov at prøve de nye gps’er i går og må umiddelbart erkende at navigationen foregår meget nemt og intuitivt med det nye system.
Den nye TomTom GO-familie kommer med Lifetime Traffic, TomToms trafikinformation, der viser præcis, hvor forsinkelser begynder og slutter, og hjælper bilisterne med at komme hurtigere frem til deres destinationer. Brugerne kan vælge at oprette forbindelse til TomTom Traffic via deres smartphones tethering-funktion.
Der er desuden 3D-kort, rutebjælke til vigtig trafik- og rejseinformation, hurtig søgning og mine steder, hvor bilister kan se deres foretrukne steder på kortet.
Alle tre gps’er kommer med Lifetime kort, som du er sikker på altid at køre med det nyeste kort. I produktets levetid kan bilister hvert år downloade fire eller flere komplette opdateringer af kortet på enheden. Brugerne får også tre måneders prøveperiode på Fotofælder, der med rettidige advarsler øger bilistens bevidsthed om lokale hastighedsgrænser og kan være med til at spare penge på fartbøder.
TomTom GO 400, 500 og 600 indeholder de samme funktioner, forskellen er blot skærmens størrelse. Enhederne er nu tilgængelige i butikker og online, og de er prissat til henholdsvis 1.499, 1.799 og 2.199 kr.