Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye regler skal sikre bedre brugeranmeldelser

Det skal være slut med falske og misvisende brugeranmeldelser. Det internationale netværk ICPEN har udsendt nye retningslinjer, der skal sikre troværdighed og transparens i anmeldelserne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ICPEN, som Forbrugerombudsmanden i Danmark er medlem af, udgav i sidste uge en række nye internationale retningslinjer for brug og offentliggørelse af brugeranmeldelser. De nye retningslinjer henvender sig til forbrugere, virksomheder og anmeldelsesplatforme og skal sikre troværdighed og transparens i brugeranmeldelser.

Hos den danske anmeldelsesplatform, Trustpilot, er man glad for, at der er kommet internationale retningslinjer.

”Brugeranmeldelser har i dag enorm betydning for forbrugere over hele verden, når de skal træffe købsbeslutninger. Derfor er det utrolig positivt, at der nu kommer nogle internationale vejledninger for, hvordan alle, der arbejder med brugeranmeldelser, skal agere. De nye retningslinjer kan være med til at sikre troværdige og transparente anmeldelser for forbrugere verden over,” siger Mathilde Lykke Bülow, der er kommunikationschef i Trustpilot.

De nye retningslinjer fra ICPEN dikterer bl.a., at virksomheder ikke må ikke købe sig til falske anmeldelser. Samtidig påbyder det anmeldelsesplatforme som Trustpilot til bl.a. at sikre, at der er gennemsigtighed om vilkårene for offentliggørelse af anmeldelserne, og at alle anmeldelser behandles lige.

Trustpilot, der er en af verdens største platforme for anmeldelser, følger allerede de nye retningslinjer og har i flere år arbejdet aktivt for at sikre, at forbrugerne kan stole på de anmeldelser, der er på siden:

”Det er helt afgørende, at forbrugere kan stole på de anmeldelser, de læser på nettet.

Derfor bruger vi mange ressourcer på at validere de enkelte anmeldelser, og vi har et team på 35 ansatte, der hver måned undersøger over 28.000 anmeldelser. Vi har også udviklet et unikt stykke software, der opfanger og fjerner falske anmeldelser,” slutter Mathilde Lykke Bülow.

I dag har mere end 130.000 virksomheder såkaldte TrustScores på Trustpilot, og siden rummer mere end 20 millioner brugeranmeldelser.

ICPEN er det internationale netværk af forbrugerbeskyttende myndigheder, som blandt andet den danske Forbrugerombudsmand er medlem af. De nye retningslinjer retter sig mod de grupper, der benytter anmeldelser i forretningsøjemed.

Her er hovedtrækkene i ICPEN’s nye retningslinjer:

Anmeldelsesportaler som for eksempel Trustpilot bør følge nedenstående principper:

De skal sikre ligebehandling og retfærdig indsamling af anmeldelser

De skal være opmærksomme og proaktive, når de behandler anmeldelser

De skal sikre gennemsigtighed om vilkårene for offentliggørelse af anmeldelserne

Virksomheder, som arbejder med brugeranmeldelser, fx ved at inviterer kunder til at anmelde dem, bør følge nedenstående principper:

De skal sikre, at forbrugerne ikke forhindres i at få det samlede overblik over ægte og relevante anmeldelser

De må ikke ikke skrive, købe sig til eller publicere falske anmeldelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere