Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny senior-pc skal få alle med på den digitale udvikling

Siden 1. november har alle danskere skullet modtage deres offentlige post digitalt. Det har givet hovedbrud hos mange – især ældre – danskere, som ikke allerede har en PC – eller mod på at anskaffe sig en. Til præcis den gruppe lancerer Doro nu sin første PC. Filosofien er den samme som med Doros telefoner: at give alle let adgang til PC’ens muligheder med en enkel, intuitiv og brugervenlig computer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Digitaliseringen – og senest den digitale postkasse – udfordrer hver dag mange danskere. For nu er det ikke længere op til den enkelte at vurdere, om en PC er den rigtige investering.

"Tal fra Danmarks Statistik viser, at op mod 400.000 ældre over 65 år aldrig har brugt en computer, og vores egne undersøgelser viser, at omkring 40 pct. af seniorerne synes, at en PC er for kompliceret til dem. De tal vil vi lave om på", siger Rudi Iversen, der er dansk country manager hos Doro, som har mange års erfaring med digitale hjælpemidler til netop denne målgruppe.

"Vi har længe haft et ønske om at udvide vores sortiment med en brugervenlig PC. Vores mission er at bygge bro over den digitale kløft, vi ser mellem generationerne. Vi har en masse erfaringer fra udvikling af mobiltelefoner og smartphones, som vi har kunnet bruge til at udvikle en PC med udgangspunkt i seniorernes behov og præferencer", fastslår Rudi Iversen.

Komplet pc

Den nye PC, som nu lanceres i hele Norden, er en bærbar 15,6” med en komplet brugerflade. Den har touchskærm, fordi den type navigation er langt mere intuitiv for målgruppen end en mus. Der er ikke bare tale om en ”opstarts-PC”, men om en komplet computer med internet, mail, tekstbehandling, regneark, videotelefoni, spil, billedbehandling osv.

Forskellen er, at alt har været igennem Doros udviklingsafdeling og er blevet tilpasset målgruppen. Det er dog stadig muligt at skifte mellem Doro-brugerfladen og en almindelig Windows brugerflade, hvis PC’en fx skal bruges af andre.

Fjernstyring fra pårørende

Doro EasyPC skal ikke sættes op, men kan tages i brug med det samme. Den skal blot tilkobles strøm og internet, så er den kørende. Brugeren bliver guidet gennem funktionerne, men er der behov for ekstra vejledning, kan man nemt trykke på ”Hjælp” og på den måde enten få adgang til sin manuel, eller bede om ”fjernassistance” fra en af sine kontaktpersoner.

Når man anmoder om fjernassistance, modtager kontaktpersonen pr. mail et link, hvorfra han/hun kan få adgang til at fjernstyre PC’en live, mens brugeren sidder og kigger på.

Familemedlemmer og venner kan desuden logge direkte ind på PC’en via My Doro Manager og derfra hjælpe brugeren med at opdatere kalender og kontaktpersoner samt dele billeder fra deres egen PC eller Tablet.

Færre funktioner - nemmere programmer

Ligesom brugerfladen er enkel og intuitiv, er også programmerne som fx tekstbehandling og fotoprogram udviklet, så de er enkle, ligetil og uden en masse af de funktioner, der kan virke forvirrende for målgruppen. Alt er holdt enkelt og brugervenligt – helt som Doros telefoner. Programmerne er dog 100 pct. kompatible, dvs. dokumenter fra Doro EasyPC kan fx nemt åbnes og bruges på ”almindelige” PC’er.

Keyboardet er specialudviklet efter Doros filosofi om tydelige bogstaver, overskueligt og enkelt design og behagelige taster. Alle overflødige ikoner og tegn er fjernet, og keyboardet er forsynet med direkte ét-tryks-taster til de mest brugte genveje.

Videosamtaler uden software-installation

Den nye Doro EasyPC giver også mulighed for at foretage videosamtaler med familie og venner. Doro har udviklet sit eget system til videotelefoni, hvor brugeren blot klikker på den kontaktperson, han/hun ønsker at ringe op til. Har vedkommende Doros video-software installeret på sin PC, ringes der op som med andre systemer (som fx Skype). Har personen derimod ikke Doros software installeret, afsendes en e-mail med et link, som modtageren kan klikke på, og videosamtalen foregår derefter direkte i webbrowseren, uden at der skal installeres ny software.

Gratis support

Har man brug for hjælp, kan man altid ringe til Doros danske support. Modsat andre producenter kræver Doro ikke et månedligt abonnement – hverken for at bruge PC’en eller modtage support. Har du først købt PC’en, er supporten gratis.

Doro EasyPC er i handlen nu til en vejledende pris på 6.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere