Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny iPhone giver touch-oplevelsen en ekstra dimension

I går aftes præsenterede Apple den næste version af deres smartphone. Skærmen på den nye iPhone har 3D Touch, som registrerer hvor hårdt du trykker. Den nye mobil har også bedre kamera, som filmer 4K-video.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var ikke nogen overraskelse, at Apple hev et nyt line-up af iPhones op af posen, da producenten i går holdt stort presseevent i San Francisco. Hvad de nye mobiler - iPhone 6S og 6S Plus - bød på af forbedringer kom heller bag på mange, da gætterier forud for eventet viste sig at ramme uhyggeligt præcist.

Det nye kamera på 12 megapixel, som også filmer video i 4K, var forventet, og den obligatoriske opgradering af processoren - denne gang til en A9-chip - var det de færreste der ikke havde regnet som en selvfølgelig.

At de nye iPhones også fik en opgraderet skærm med presfølsom teknologi var heller ikke uventet, men alligevel en rigtig spændende nyhed, da det har potentiale til radikalt at ændre måden vi interagerer med mobilen på. Teknologien er kendt fra Apple Watch og de nyere MacBooks, der registrerer, hvor hårdt du trykker på skærmen eller på touch-pad'en. Her kaldes den Force Touch. Den er dog forbedret på de nye iPhones, som registrerer flere niveauer af tryk og reagerer hurtigere. Derfor har Apple valgt at bruge betegnelsen 3D Touch.

Af andre opgraderinger på de nye mobiler kan nævnes en hurtigere fingeraftrykslæser, et nyt 5-megapixel FaceTime HD camera med Retina Flash, der bruger skærmen som en multifarvet blitz, så får flotte selfies, selv i mørkere omgivelser. Netværksteknologien er også opgraderet, så du kommer hurtigere på nettet både via Wi-Fi og 4G.

På overfladen er der dog ikke sket noget - designet er præcis det samme som på iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Priserne ser også ud til at blive de samme som på forgængerne - altså henholdsvis 5.199 og 5.999 kroner for de meste skrabede udgaver. Det er endnu hvornår den lander i de danske butikker, men det vil ikke være usandsynligt at du allerede kan købe om et par uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere