Ny EU-lov skal sikre forbrugerne

Ny EU-lov skal sikre forbrugerne

Fra og med 2016 skal håndteringen af personfølsomme data leve op til en ny og ganske restriktiv EU-lov. Det emne blev der for nylig sat fokus på ved en konference i København.

I starten af november var det amerikanske softwarehus Progress vært ved en konference på Hotel Scandic i København, hvor deltagere fra 19 lande verdenen over satte fokus på emner som ”The Digital Imperative”, ”Data Privacy Regulations” og ”3rd Platform”. Tre tunge emner med fine navne, men med det fælles omdrejningspunkt, at i takt med at den globale it-platform har ændret sig, har kravene til datasikkerhed gjort det samme – noget vi alle kan forholde os til.

”The Digital Imperative” handler blandt andet om de tiltag, virksomhederne er nødt til at tage for at bevare samt styrke deres forretning, mens ”Data Privacy Regulations” blandt andet handler om det nye regelsæt, der fra næste år vil være gældende for hele EU via ”General Data Protection Regulation”. Endelig handler ”3rd Platform” naturligvis om de platforme, der vil drive fremtidens it.

En af talerne på konferencen var IDC’s chef for europæisk software, Carla Arend, der definerede den første platform som mainframes og terminaler, mens den anden platform kan defineres som LAN/internet og client-server teknologi. I dag er vi så nået til den tredje platform, hvor nøgleordene er Cloud, Big Data, Mobility samt ikke mindst Social Business.
”Et af kendetegnende ved den såkaldte tredje platform er, at den bygger på forholdsvis nye teknologier. Samtidig er der tale om en platform, der kommer til at tegne sig for hovedparten af væksten i it-verdenen. Allerede i dag findes der således flere mobile applikationer end client-server applikationer, hvilket naturligvis hænger sammen med udbredelsen af især smartphones.

IoT vil dominere
Samtidig er langt hovedparten af alle nye applikationer født til en tilværelse i skyen, hvor vi efterhånden også vil finde flere og flere Big Data, lige som man skal være klar over, at når vi f.eks. taler Social Business, vil det i høj grad være brugerne, der hastigt driver udviklingen fremad”, siger Carla Arend.

Ifølge Carla Arend er kravene i den nye EU-databeskyttelseslov blevet strammet op efter Snowdons afsløringer af NSA-skandalen. (Foto: IDC)

Ifølge Carla Arend er kravene i den nye EU-databeskyttelseslov blevet strammet op efter Snowdons afsløringer af NSA-skandalen. (Foto: IDC)

Det betyder alt andet lige, at flere og flere data kommer til at flyde rundt i så at sige det tomme intet uden at være bundet af fysiske begrænsninger som f.eks. landegrænser. I takt med væksten inden for eksempelvis Internet of Things vil datavæksten blive enorm. Således estimerer Mark Armstrong, der er direktør for Progress i EMEA, at der i 2020 vil være 50 milliarder forbundne IoT-enheder.

Del denne