Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det lyder måske ikke helt så sexet som en fingeraftrykslæser, men PalmSecure er så også rettet mod et andet segment end Apples designsmarte iPhones. Løsningen er primært udviklet for at imødekomme kravene hos de mest sikkerhedsbevidste virksomheder, herunder banker, leverandører af sundhedsydelser og detailhandlere.
Det er Fujitsu der står bag teknologien, som skal være en af de mest nøjagtige biometriske teknologier på markedet. Den nye håndflade-aflæsning afkoder og godkender hurtigt det unikke mønster af årer i håndfladen, når den holdes over den indbyggede sensor.
Workstation Celsius H730 er en rendyrket arbejdsstation med modulær bay, 4th Gen Intel Core i7 vPro-processorer, anden generation NVIDIA-Kepler architecture-grafik og valgfrie sikkerhedsfaciliteter som Advanced Theft Protection.
Den kan bestilles nu via Fujitsus forhandlere. Priser varierer alt efter region og starter ved 1.599 euro inkl. moms.