Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vågn op med dagslys i den mørke tid

Vintertræthed viser sig typisk i form af mindre energi, dårligere humør og større søvnbehov. Danske Needlite har en løsning på dette.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange kender følelsen af et irriterende vækkeur, der hiver dig op til en kold og mørk vintermorgen, hvor du ikke nødvendigvis føler dig udhvilet, mens humøret og energiniveauet typisk heller ikke følger trop. For en stor del af danskerne er denne følelse tilsyneladende mere ekstrem. Hele seks ud af ti (63 pct.) af danskerne tilkendegiver nemlig, at de har oplevet at føle sig vintertrætte. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov på vegne af den danske virksomhed, Needlite.

Mangel på dagslys er et stort problem

Symptomerne på vintertræthed beskrives i undersøgelsen som en følelse af, at manglen på dagslys har en negativ effekt på energi, søvnbehov og humør. Halvdelen (53 pct.) af danskerne nikker genkendende til, at manglen på dagslys påvirker deres humør, mens 61 pct. føler, at mangel på dagslys har en negativ effekt på deres overskud i hverdagen. Endelig mener 45 pct., at manglen på dagslys påvirker deres søvnbehov. Professor i psykiatri fra Glostrup Psykiatriske Center, Poul Videbech, forklarer:

“I vinterperioden oplever vi, at mange danskere bliver energiløse og endda noget triste. Årsagen er, at lysmængden og temperaturen falder i vinterperioden, hvilket vi, i Danmark, er meget udsatte for”, siger Poul Videbech som en kommentar til undersøgelsens resultater.

Der er heldigvis meget, man selv kan gøre for at imødekomme vintertrætheden. Poul Videbech uddyber: ”Den primære behandling af vinterdepression er dagslys. Mere dagslys forbedrer stemningslejet, og man får mere energi. Mange oplever derfor, at behandling med lysterapi gør det nemmere at holde sig vågen om dagen. Lysterapi er tilmed stort set uden bivirkninger, hvilket er værd at notere sig”, fortæller han.

Preben Bitsch, medstifter af den danske virksomhed Needlite, nikker genkendende til de gode råd og tilføjer: ”Udfordringen ved lysterapi har været, at det tidligere har virket som en lidt besværlig måde at komme vintertrætheden til livs på, fordi det krævede, at man satte tid af derhjemme til terapien. Det har derfor været vigtigt for os at udvikle et dagslysprodukt, der også kunne bruges på arbejdspladsen, så det ikke tager ekstra tid, men bliver en naturlig del af hverdagen. På den måde skal man ikke bekymre sig om at ændre rutiner. Lamperne efterligner dagslyset og giver et signal til kroppen om, at den skal være vågen, hvilket mange vil opleve har en positiv effekt på følelsen af vintertræthed”, fortæller han.

Needlite lampen er lavet til at kompensere for det dagslys, vi ikke får, når vi befinder os i fx et kontormiljø. Needlite-lampen lyser med den samme type og mængde af lys som dagslys. Lyset genopretter energiniveauet og humøret i de mørke årstider såvel som de lyse. Lampen er også funktionel, da den fungerer som en effektiv og behagelig skrivebordslampe med to lyskilder, der peger ind mod brugeren og sikrer en jævn og behagelig oplysning af arbejdsfladen. Needlite er således en enkel, elegant og effektiv arbejdslampe, der lyser med energigivende dagslys.

Brugeren får endda en gratis adgang til Needlite App, der giver mulighed for fjernstyring af lamperne samt mulighed for statistik over, hvor meget af det gode lys, brugeren har fået.

Needlite sælges hos Ergopartner og www.lysterapi.dk til en pris på 3.995 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere