Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nu er 3D-print for alvor ved at blive allemandseje. For nylig havde vi fornøjelsen af at teste den utroligt prisvenlige da Vinci Jr. 1..0 fra XYZ - læs testen her. Nu er det amerikanske firma Wanhao så klar med en 3D-printer, som er endnu billigere.
Kun 3.500 kroner koster den nye i3, som kan anvende de fleste former for printmaterialer - PLA, ABS, PVA, NinjaFlex, Nylon, LayWoo-D3, LayBrick, CopperFILL, BronzeFILL, MOLDLAY, Conductive m.m.
Printeren udskriver med en nøjagtighed på 0,1 mm (100 micron) og kan printe op til en størrelse på 200 x 200 x 180 mm.
Alle filer af typen Gcode kan printeren omsætte til tredimensionelle objekter, og de kan overføres enten via USB eller microSD.
Vi er selvsagt utroligt spændte på, hvad den minimalistisk designede printer reelt kan præstere, og ser frem til at give den en grundig test. Du kan læse vores dom i nærmeste fremtid.