Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er absolut muligt at køre tre skærme fra et enkelt grafikkort, men det er som regel ikke umagen værd. Så enorme opløsninger er gerne for meget for en enkelt gpu ved framerates, som vi finder spilbare.
Når det er sagt, findes der nogle få kort, som kan klare denne bedrift, og GTX Titan er et af dem. Vi har set, hvordan det går, når man binder et par GK 110-gpu’er sammen i en sli-opsætning. Mens det er imponerende i form af både ydelse og økonomisk ekstravagance, er det ikke den umiddelbart hurtigste løsning. Man kan gøre en lignende iagttagelse, når man ser på GTX Titan holdt op mod GTX 690, der er en- keltkort/multi-gpu.
Takket være de to gpu’er indeni distancerer GTX 690 konsekvent det enlige GTX Titan i testen med tre skærme. Men på grund af den enorme mængde grafikhukommelse, som GTX Titan har til rådighed – det samme som i GTX 690 – kan det alligevel klare sig glimrende ved så siliciumrystende opløsninger som 5885 x 1080.
Det betyder, at et enkelt GTX Titan ikke ligger langt efter to GTX 680’er, men den imponerende ydelse hos CrossFireX-kortene er stadig svær at slå. HD 7970 og HD 7950 har begge den samme 384-bit-hukommelsesbus, og i et par har de de samme 6 GB gddr5 at gøre godt med, når de renderer til kolossale opløsninger.
Nu rolig
Nvidias seneste darling, Titan, har aldrig rigtig drejet sig om ydelsessejre, selvom det er placeret i toppen af rækken og koster en mindre formue. Titans fordel er oplevelsen.
Når man kobler to AMD-kort sammen, bereder man sig på problemer med CrossFireX, når et nyt spil bliver lanceret. Man må være gode venner med DisplayPort og kunne håndtere kortene, når de bliver presset til det yderste. Og man skal have en heftig strømforsyning til at levere energien.
GTX Titan har ingen af disse problemer, og dets evne til at levere spilbare framerates i en enkelt gpu ved disse opløsninger betyder, at man undgår det ellers uundgåelige multi-gpu-bøvl.
Titan er også utrolig effektiv med en tdp på kun 250 W, og det kører tyst, selv når man torturerer gpu’en med ultrakrævende spil.
Med et Titan kan man være nogenlunde sikker på, at hvis blot spillet er kodet til multi-skærmspil, vil det køre fornøjet fra den første dag. Man skal ikke vente på multi-gpu-profilerne, og man får stadig spilbare framerates, om ikke nødvendigvis den ydelse, man kan få ud af et komplet CrossFireX- eller sli-system.
Man kan retfærdiggøre prisen på et enkelt GTX Titan – det ville være helt umuligt med et par af dem. Til 8000 kroner er det stadig vanvittig dyrt, men når man tænker på, at man giver langt mere for de bedste sli- og CrossFireX-kort, er prisforskellen pludelig meget mindre, end man skulle tro.
Prisen på den flygtige forestilling om “oplevelsen” er høj, men hvis du ikke kan bære tanken om at slås med multi-gpu-opsætninger og vil være med til at spille ved høj opløsning, er GTX Titan bestemt værd at overveje.