Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nvidia GeForce GTX 760

Vil du have noget nyt og smart? Må vi foreslå Nvidia GeForce GTX 760?
Det tager uden tvivl prisen, når det gælder nyhedens interesse.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men hvis man graver lidt dybere, kommer sandheden hurtigt for en dag. Ligesom andre kort i den højtydende GeForce 700-serie er GTX 760 en opdatering af en serie 600-chip. I dette tilfælde GK104, den gpu, der var ophav til kortene GTX 670 og 680.

Det var naturligvis Nvidias top-grafikchip indtil for ikke ret længe siden. I GeForce GTX 680-udgaven kostede den en overgang et pænt stykke over 2000 kroner. Set i det lys lyder et GK104-kort til 2000 kroner som århundredets røverkøb.

Men igen ligger djævelen i detaljen, for Nvidia har beskåret GK104. Således bliver 1536 CUDA-kerner til 1152. Der er naturligvis masser af fortilfælde. GK104 har i sig selv været genstand for aflivning ved skabelsen af den gamle GTX 670.

Men Nvidia var lidt mere nådig ved dette chipsæt og skånede 1344 af flydende komma-kernerne. Det var faktisk sådan noget, vi håbede på med GTX 760 – en GTX 670 til langt færre penge.

I den sammenhæng betyder det, at GTX 760 for det meste overhaler Asus HD 7870 DirectCU II TOP til samme pris, og at dette kort ikke virker så overbevisende, som det kunne have gjort.

Desuden kan man få et noname-7870 GHz billigere end 760, og det gør valget lidt sværere. Når det er sagt, skal det nævnes, at det er en fremragende 1080p-gaming-gpu. Men tro ikke, at den er god nok til opløsninger over 1080p. For det er den slet ikke.