Nu vælger vi et aktivt fællesskab

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nyeste udvikling inden for computerteknologi og sociale medier på nettet skaber ikke nødvendigvis passive mennesker, som man ellers ofte læser.

Det er en forældet opfattelse, som stammer fra dengang, hvor tv’et var det dominerende medie i hjemmene, forklarer Einar Baldvin Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet, som har forsket i familieliv og teknologi. Han mener tværtimod, at tablets, Facebook, internetfora og andre af tidens stærke online-fænomener kan medvirke til at skabe en ny form for fællesskab.

Før den industrielle revolution havde familierne et fællesskab omkring de arbejdsmæssige pligter – tøjvask, tilberedning af mad, pasning af dyr på landet osv.

Da maskinerne overflødiggjorde dette arbejde, kom tv’et ind som samlingspunktet, men det var modsat tidligere et passivt fællesskab, hvor man sad sammen og modtog underholdning eller information, fortæller Einar Baldvin Baldursson.

Inden for den seneste halve snes år er tv’ets betydning som samlende faktor blegnet.
”Tablets, smartphones og sociale tjenester på nettet betyder, at vi i dag selv aktivt tilvælger de medier, de mennesker og det indhold, vi vil beskæftige os med.

I nogle nylige reklamefilm ser man komikeren Casper Christensen i forskellige situationer, hvor han hele tiden er fraværende. Uanset situationen og omgivelserne kikker han på sin smartphone eller sin tablet. I en af reklamerne sidder han sammen med sine kone, og fjernsynet er tændt.

Men de kikker hverken på fjernsynet eller hinanden, men på deres mobile enheder, hvor de sikkert er i færd med at mødes på Facebook,” siger Einar Baldvin Baldursson. Ifølge forskeren fra Aalborg Universitet er Casper Christensen-rollen et realistisk billede på det moderne familiesamvær.

Ikke isolerede børn

”På nettet og de sociale medier er vi ikke passive, men i aktiv dialog med hinanden. Vi er gået fra at være fælles passive til at være fælles aktive. For fem-seks år siden gik børnene ind på deres værelse til computeren, og derefter så man ikke mere til dem. Nu sidder de og forældrene ofte sammen i stuen med hver sin tablet, smartphone eller anden netforbunden computer.

Måske finder en af personerne noget spændende og forsøger så at overbevise familien om, at det er sjovt. Nogle gange lykkes det, og så kigger alle på det og taler sammen om det. Det er et scenarie, jeg kender fra min egen familie, og som jeg tror, er blevet en af de nye måder at være sammen på i den moderne familie,” fortæller Einar Baldvin Baldursson.

Nok fylder det familiemæssige fællesskab ifølge forskeren i dag mindre end tidligere. Men forældrenes rolle har også forandret sig. Tidligere var de autoriteter, men nu er forældre og børn mere ligeværdige. De vejleder, rådgiver eller hjælper økonomisk i højere grad end tidligere.

Det betyder blandt andet, at dialogen i familierne er blevet mere åben og på lige fod, hvilket understøtter det aktive fællesskab, som teknologien åbner op for.

Den teknologiske udvikling har ifølge Einar Baldvin Baldursson ikke kun medvirket til at forandre begreber som hjemmehygge og familiefællesskab. Den har også ændret den måde, vi hver især bliver formet på. For et par årtier siden var identitetskrise et stærkt, gennemgående tema i megen litteratur og i debatten omkring det moderne menneskes personlige udvikling.

”Hvor mange mennesker før i tiden havde en identitetskrise, fordi de alene måtte eksperimentere sig frem til at finde en identitet, så er det nemt i dag at finde interessefællesskaber på nettet, og derfor opleves det som mere acceptabelt at afvige fra andre mennesker. Sådanne fællesskaber er berigende og er en meget positiv effekt af den teknologiske udvikling,” slutter Einar Baldvin Baldursson.

I dag vælger vi selv de medier, de mennesker og det indhold, vi vil beskæftige os med.”