Kommunerne forventer at spare 3 milliarder kroner på den nye løsning. I dag koster det 120 kroner at håndtere et brev eller en e-mail. En digital henvendelse koster 5 kroner. Formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, siger til Berlingske, at gevinsten skal bruges på at gøre »kolde hænder varme«.

Det lyder kryptisk, men oversat til dansk betyder det, at en masse administrative medarbejdere skal forlade deres skriveborde og marchere over til børnene, de ældre og skolerne. Man ser det for sig. Det må vist kræve en anelse efteruddannelse. Men når man har 3 milliarder at gøre godt med, kan der vel blive råd til lidt omskoling.

Spørgsmålet er, om borgerne også skal omskoles. Kun hver femte dansker har prøvet at bruge digitale selvbetjeningsformularer til kommunen. Det er ikke så sært: Borgerne ved ikke, at muligheden eksisterer. Kommunerne informerer nemlig kun om den på deres hjemmesider, og der kommer borgerne ikke, fordi ... nå, ja, fordi de ikke ved, at muligheden er der. Er det kun mig, der fornemmer en svag susen for ørerne?

God, gammeldags tvang

Hvordan vil kommunerne løse dette paradoksproblem? Ved tvang såmænd. Som Jan Trøjborg så følsomt udtrykker det: Det er nødvendigt at tvinge borgerne til digitale løsninger. Borgerne skal afskæres fra at bruge al anden form for kommunikation.

Nu er det imidlertid sådan, at ret mange mennesker ikke er skrappe til at bruge en computer. Selv de unge kniber det for. »Vores udfordring er, at de unge ikke fatter, hvad vi snakker om. Eller rettere, at vi ikke forklarer det, så de forstår det,« siger Astrid Marie Starck fra Kommunernes Landsforening til Berlingske.

Hvad skal folk gøre? Jan Trøjborg har en plan: De kan gå på biblioteket og få et kursus i at gøre det selv. Og de ældre kan få hjælp på plejehjemmene (undskyld: På 2001-newspeak hedder det ”plejecentre”). Så blev den gedde kogt.

Naturligvis er digital kommunikation vejen frem. Men den skulle gerne serveres, så borgerne får lyst til at bruge den. Tvang har aldrig øget appetitten. Og den despekt, der bliver udvist over for svagere medborgere – navnlig de ældre – er forstemmende. Den viser med al ønskelig tydelighed, at dette ikke sker for borgernes skyld. Det sker, fordi der ligger 3 milliarder og venter. Så har borgerne bare at rette ind.

Det gør vi så. Digitize or die, som man sagde i 1990’erne. Vi må blot håbe, at systemerne virker. Ikke et ord om den digitale tinglysning.