Nu skal biler være gennemsigtige

Nu skal biler være gennemsigtige

Hvor tit har du ikke ønsket, at varevognen foran eller anhængeren bagved var usynlig? Nu gør store bilproducenter noget ved det

Digitaliseringen af vores biler fortsætter. Alle store bilfabrikker barsler gerne en gang om året med en ny spændende feature, som det er svært at leve foruden, og de store mærker kappes om at overgå hinanden med smart computerteknik.

I de seneste par år har der ikke mindst været fokus på de ”blinde vinkler” i bilen, og der er mange bud på, hvordan disse kan elimineres. Efterhånden er bakkameraer blevet standardtilbehør, men nu er bilfabrikkerne også begyndt at udvikle teknologi, der ligefrem gør det muligt at ”se” tværs gennem bilen, så både vinduesstolperne, kølerhjelmen eller ligefrem den langsomme og afsindigt store varebil foran bliver gennemsigtig og forsvinder.
 
En virtuel bil i forruden
Allerede sidste år lancerede den britiske (men indisk ejede) bilproducent Jaguar et system, der kunne give føreren frit udsyn fra kabinen alle 360 grader rundt gennem vinduesstolper og nakkestøtter. Hemmeligheden er såmænd enkel nok og består i at montere et lille kamera på ydersiden af hver sidestolpe og en lille skræddersyet LED-skærm på indersiderne.

Systemet giver mulighed for at fremkalde et billede af forholdene inde i traileren. Selv om traileren står parkeret, kan du stadig få de samme informationer via din mobiltelefon.

Systemet giver mulighed for at fremkalde et billede af forholdene inde i traileren. Selv om traileren står parkeret, kan du stadig få de samme informationer via din mobiltelefon.

Skærmen viser, hvad kameraet ser udenfor, og dermed virker det, som om stolperne er gennemsigtige, og de berygtede blinde vinkler er dermed sat ud af spillet. Systemet, der kaldes 360 Virtual Urban Windscreen (fordi det også arbejder sammen med et headup-display, der dækker hele forruden), tænder automatisk, når bilen nærmer sig et kryds, eller mærker, at føreren orienterer sig til siderne og måske derfor vil dreje.

Bløde trafikanter som cyklister og fodgængere fremhæves også på forrudeskærmen og forsynes endog med en rød ring omkring sig, hvis sigtbarheden er særlig dårlig. Ud over navigationen viser systemet også nyttige oplysninger som ledige p-pladser i nærheden og varighed af stoplys på forruden via head-up-displayet, idet bilen naturligvis er forbundet med skyen og kan hente alle sine informationer fra nettet.

Del denne