Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer 3D-mobilen

LG Optimus 3D er verdens første mobil, som både kan optage, afspille og dele 3D-indhold, uden du skal bruge 3D-briller. Mobilen er i butikkerne i næste måned til en pris, der er overraskende rimelig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Troede du efterhånden, det var slut med at klemme flere smarte features ned i mobiltelefonen, må du tro om igen. Efter mobilerne fik hd, kommer nu mobiler med 3D. LG er den første på banen med en mobil, der kan vise billeder i tre dimensioner, helt uden du skal bruge briller.

LG Optimus 3D har skærm på 4,3" samt et 5-megapixel kamera med dobbeltlinse, så man kan skabe sit eget indhold ved at filme og tage billeder i 3D. Via en knap på mobiltelefonens side får du nem adgang til alt 3D-materiale på mobilen.

I 3D-menuen findes også et direkte link til YouTubes nye 3D-kanal, så det er let at lægge billeder og videoer op, som man vil dele med andre. Det er også muligt at se filmtrailers og brugergenereret indhold fra YouTube i 3D direkte på mobilen.

Hvis man slet ikke kan få nok af 3D, er der også mulighed for at konvertere billeder og video fra 2D til 3D, og med hdmi 1.4. kan man også sende billederne videre til tv eller andre skærme. Den fælles brugerflade samt apps og funktioner i telefonen er i 2D, så brugerne kan vælge at anvende de mange 3D-funktioner efter behov.

LG Optimus 3D indeholder tre præinstrallerede 3D-spil fra spiludvikleren Gameloft: Let’s Golf! 2, Asphalt 6: Adrenaline og N.O.V.A. Near Orbit Vanguard Alliance. Samtidig får brugerne adgang til en spilleportal, som allerede inden sommeren kommer til at indeholde endnu flere 3D-spil.

Styresystemet er Android, og mobilen er baseret på en videreudvikling af dual core-teknologien, som man også finder i LG Optimus 2X, der kom på markedet tidligere på året.

LG Optimus 3D har en vejledende pris på 4.399 kroner og er tilgængelig hos de fleste af LG’s forhandlere fra juli. Telefonen lanceres med Android 2.2, men bliver opgraderet til Android 2.3.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere