Nu kan du søge med emojis på Krak

Nu kan du søge med emojis på Krak

Klik en øl, pizza eller et andet symbol ind i søgefeltet og find de nærmeste matches på Krak, der nu har indført kortsøgninger med emojis. 

Emojis har for alvor invaderet vores skriftlige sprog. Nu er symbolerne endda blevet søgbare. Krak har gjort det muligt at søge med hjælp fra de emojis, du finder på din smartphone.

Der er flere hundrede tilgængelige emojis på iOS- og Android-telefoner, og Krak har indtil videre gjort ca. 250 af dem søgbare i sin app. Så næste gang du har lyst til en Margherita, kan du nøjes med at ”skrive” pizza-emojien i app’ens søgefelt for at finde det nærmeste pizzeria.

Og hvis du savner at få gjort en emoji søgbar, kan du skrive til Krak på Facebook eller Twitter – så kan det være, at den dukker op i næste opdatering.

”Emojis er blevet en naturlig del af vores måde at udtrykke os på, og vi tænkte, at det ville være sjovt at lege lidt med dem på Krak. Hvem ved, måske bliver det sådan, at alle søger i fremtiden, fordi vi dropper de mere besværlige formuleringer med bogstaver?

Under alle omstændigheder giver søgbare emojis vores brugere nye muligheder for at udforske deres lokalområde på en sjov og kreativ måde,” siger Mattias Wedar, chef for User & Customer Experience i Eniro, der står bag Krak, som er Danmarks største lokale søgetjeneste.

Pizzasoegning med emoji på Krak.

Pizzasøgning med emoji på Krak.

Del denne