Nu forstår computeren hvad hunden siger

Nu forstår computeren hvad hunden siger

Ungarske forskere har udviklet et computerprogram, der langt bedre end vi selv er i stand til at forstå hundes gøen, der skifter fra situation til situation og er individuel fra hund til hund

 Hvis du kender til hunde, ved du, hvor svært det kan være at forstå, hvad det egentlig er den udtrykker. Men måske kan du snart for hjælp fra din computer. For den ungarske adfærdsforsker Csaba Molnar og et forskerhold fra Eötvös-universitetet i Budapest står bag et opsigtsvækkende program, der kan ”lytte” til din hunds ytringer og ikke bare genkender forskellige bjæf som netop din hunds, men også afklarer, hvad der får Fido til at gø overhovedet.

Forud for udviklingen af programmet optog forskerne over 6000 individuelle gølyde fra 14 forskellige hunde kategoriseret i seks forskellige situationer. Lydene blev derefter digitaliseret og analyseret af en række særlige algoritmer, der hver for sig gik ind og behandlede udvalgte områder af de indspillede glam.

Det viste sig, at der er stor forskel på, hvordan forsøgshundenes gøen lyder, når de mødte fremmede mennesker eller fremmede hunde, og når de gik tur, legede eller stod bundet helt alene for eksempel foran en butik.

I det ungarske forsøg optages otte forskellige hundes gøen i bestemte situationer, for eksempel når de leger, slås eller møder en fremmed. Dermed kan computeren lære at forstå, hvad hundene udtrykker, hvilket køn de har, og hvor gamle de er.

I det ungarske forsøg optages otte forskellige hundes gøen i bestemte situationer, for eksempel når de leger, slås eller møder en fremmed. Dermed kan computeren lære at forstå, hvad hundene udtrykker, hvilket køn de har, og hvor gamle de er.

Desuden identificerede programmet også, at hver hund havde sin egen helt særlige stemme, som er unik og forskellig fra alle andre hundes, selvom mennesker ikke altid kan høre nogen forskel.

Tyder hundenes hensigter
I begyndelsen havde computerprogrammet lidt svært ved at skelne mellem hundestemmerne indbyrdes, men ret hurtigt steg træfsikkerheden fra 52 procent og opefter, hvilket er meget bedre, end selv mangeårige ejere af hunde er i stand til.

Bedst formåede programmet at genkende de enkelte hunde i de situationer, hvor de mødte fremmede mennesker eller sloges med andre hunde. Sværest var det for programmet at genkende de enkelte hundestemmer under leg.

Det kan tyde på, at hunde ytrer sig mest individuelt i situationer, hvor de skal markere sig og træde i karakter, mens de måske mere prøver at ”hyle med de ulve, de er iblandt” under fredelig og venskabelig leg.

Efterhånden lærte programmet dog ikke bare at genkende de enkelte hundes stemmer, men formåede også at tyde deres hensigter og kunne for eksempel indikere, om en af forsøgshundene ville gå tur eller hellere slås med nabohunden.

Del denne