Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får du ”brillefri” 3D på computeren

Fujitsu er klar med den første alt i en-computer, der giver dig 3D helt uden brug af briller.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom det vælter frem med 3D-produkter i øjeblikket, er mange forbrugere stadig skeptiske ved fænomenet, da det kræver særlige briller at opleve den tredimensionelle effekt.

Producenterne arbejder derfor kraftigt på at udvikle 3D-produkter, som kan anvendes uden briller. Fujitsu har skabt det første ”brillefrie" 3D-tv, mens Nintendo er på vej med en ny 3D-udgave af sit håndholdte DSI, og Sharp har skabt den første mobiltelefon med samme teknologi.

Nu er den første computer med ”brillefri” 3D så klar. Igen er det Fujitsu, der er på banen. Producenten lancerer i næste måned Esprimo FH99/CM, som er en alt i en-computer med skærm og computermekanik samlet i en enkelt enhed.

Til forskel fra mange af de øvrige ”brillefri” 3D-produkter er der tale om en pænt stor skærm på 23”. Opløsningen er 1080 pixels, hvilket vil sige fuld hd, men man må nok regne med en væsentlig nedskalering, når der vises 3D-indhold, som almindeligvis kræver to simultane billeder og endnu flere, når der er tale om ”brillefri” 3D.

Esprimo FH99/CM er udstyret med en af Intels helt nye Sandy Bridge-processorer, som er særligt optimeret til grafiske opgaver. Her er tale om en kraftig firekernet Core i7-2630QM på 2GHz.

Derudover er der 4GB ddr3-ram og 2TB harddisk til rådighed samt et blu-ray-drev med 3D-understøttelse, de nyeste netværksmuligheder, et par usb 3.0-porte og Windows Home Premium 64bit som styresystem.

Ligesom med Fujitsus ”brillefri” 3D-tv er det i første omgang kun japanerne, der får mulighed for at købe computeren. Her vil prisen være omkring 17.500 kroner, så måske vi blot skal glæde os over, at vi ikke udsættes for fristelsen i første omgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere