Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får de ældre en nem smartphone

Doro Liberto 820 er en spritny smartphone, udviklet specielt til seniorer, der har lyst til at prøve kræfter med smartphone-teknologien – på deres egne præmisser. Telefonen har alle de samme muligheder som ”gængse” smartphones, men den er udstyret med en vejledningsfunktion, som guider brugeren, og en ny ”hjælper-app”, der giver udvalgte familiemedlemmer mulighed for at yde fjernsupport.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Svenske Doro udvider nu sortimentet med smartphonen Doro Liberto 820. Telefonen er designet fra bunden og er bygget på Doros DNA: simplest mulig grænseflade med store ikoner på et stort og tydeligt display, høj, klar lyd og ergonomisk design med flere fysiske knapper.

Telefonen er også udstyret med en vejledningsfunktion, der hjælper brugeren i gang og guider ham eller hende gennem telefonens vigtigste funktioner. Vejledning til opsætning af indstillinger, forslag til nye apps og tips om telefonens funktioner skal hjælpe brugeren til selv og i sit eget tempo at udforske og lære om alle de muligheder, en smartphone kan tilbyde.

Bygger bro over digital kløft

De fleste smartphones på markedet er udviklet til yngre målgrupper, og slår man dem i ”easy mode”, mister man en masse funktionalitet. Det ønsker Doro at ændre.

"Doro Liberto 820 er designet til dem, der ønsker alle smartphonens fordele og muligheder, men som kan have brug for lidt ekstra hjælp og støtte undervejs – uden at de skal ulejlige børn og børnebørn. Adgang til fx sociale medier og videoopkald gør det nemmere og sjovere at holde kontakten med ens netværk, og vores nye smartphone giver alle den mulighed, forklarer Rudi Iversen", der er country manager hos Doro Danmark.

Lad familien hjælpe fra distancen

Doro Liberto 820 kommer med My Doro Manager, et system udviklet til at lette installation og brug af telefonen. My Doro Manager består af to dele: et forudinstalleret program på Doro-mobilen og en ”hjælper-app”, som udvalgte familiemedlemmer eller venner kan installere på deres egen smartphone. Via denne app kan de, uanset hvor i verden de befinder sig, anbefale apps til brugeren, dele billeder, hjælpe med at tilføje kontakter og justere funktioner som lyd og lys på vegne af brugeren.

Telefonen har også en nødknap med GPS på bagsiden. Funktionen, der ifølge Doros undersøgelser, er yderst populær blandt seniorerne, gør det muligt at foretage nødopkald til foruddefinerede personer, og giver samtidig pårørende mulighed for via Google Maps at se, hvor mobilen befinder sig ved uheld.

”Vi har udviklet Doro Liberto 820 for at imødekomme behovene i en befolkning med stadig flere ældre. Det handler både om at bygge bro over den digitale kløft ved at gøre avancerede funktioner enkle og tilgængelige for alle – og om skabe tryghed i hverdagen via nogle af de nye teknologier", fortæller Rudi Iversen.

Den Android-baserede Doro Liberto 820 er fuldt Google-certificeret, så brugeren har adgang til over 1,2 millioner apps fra Google Play. Telefonen har desuden stort touch-skærm-keyboard, bluetooth-tilslutning, 8 megapixel kamera, som også kan optage video samt GPS og HD Voice.

Det ergonomiske design skal sikre, at telefonen ligger godt i hånden, og de bagbelyste, fysiske taster skal gøre mobilen nem at betjene. Kombineret med en enkel menu-struktur og mulighed for ekstra stor skriftstørrelse gør det Doro Liberto 820 til en særdeles brugervenlig smartphone.

Den fås i tre farver: sort/sølv, hvid/sølv og lys rosa og er tilgængelig i butikker og online fra begyndelsen af oktober. Prisen er endnu ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere