Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er det afgjort: Sælgeren må ikke spise dig af med en halvbrugt mobil

Butikken må ikke spise forbrugeren af med en mobiltelefon, der
indeholder brugte dele, når det fx ikke er muligt at reparere den gamle
telefon. Det har Forbrugerklagenævnet netop slået fast i en sag om
omlevering, når mobiltelefonen går i stykker.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I forbindelse med at en forbrugers telefon var gået i stykker, tilbød sælgeren ham en såkaldt ’remanufactured’ mobiltelefon, der er en telefon, som kan indeholde brugte dele, herunder fx kameraet.

Den nægtede forbrugeren imidlertid at tage imod. Han krævede at få en helt ny mobiltelefon eller at få sin tidligere mobiltelefon repareret og udleveret på ny, men det afviste sælgeren.

Sagen endte i Forbrugerklagenævnet, som gav forbrugeren medhold i, at han ikke var forpligtet til at tage imod telefonen med brugte dele, fordi hans egen var købt som ny. Forbrugeren fik derfor ret til at ophæve købet.

”Det er ikke korrekt omlevering at tilbyde forbrugeren en mobiltelefon med brugte dele, hvis forbrugerens egen telefon er købt som helt ny. Det har Forbrugerklagenævnet nu slået fast. I den situation skal forbrugeren have tilbudt en helt ny mobiltelefon, når der sker omlevering,” siger chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark.

Ifølge købelovens regler skal forbrugeren have en vare, der stemmer overens med aftalen, hvis den oprindelige vare er mangelfuld, og der skal ske omlevering.

”Får du tilbudt en mobiltelefon, der indeholder brugte dele, kan du nægte at tage imod den. Opdager du først senere, at mobiltelefonen indeholder brugte dele, kan du klage til sælgeren, hvis du er utilfreds,” siger Henrik L. Sedenmark.

Remanufactured eller refurbished?

En ”remanufactured” mobiltelefon har typisk helt nye ydre dele, men kan indeholde indre dele, der både er nye og brugte. Det kan fx være det fremadrettede og bagudrettede kamera, earpiece speakeren, logicboardet og vibratoren.

En ”refurbished” mobiltelefon kan indeholde ydre såvel som indre dele, der er brugte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere