Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Nu kan du koble dig på det lynhurtige 4G-netværk

Som det første teleselskab i Danmark åbner Telia for 4G-netværket. Fra og med i dag kan fartglade danskere købe en 4G-dongle til den bærbare og oprette abonnement hos Telia

Af Rasmus Elm Rasmussen

Telia har tyvstartet og åbnet for 4G i København, Århus, Odense og Aalborg. Bor man ikke i en af storbyerne, skal man dog ikke fortvivle. Moderniseringen af netværket går stærkt, og Telia forventer i løbet af 2011 at dække 75 procent af befolkningen med 4G.

Med 4G fra Telia kan danskerne opleve hidtil usete hastigheder, som er op til ti gange hurtigere end 3G. Med en 4G-dongle i computeren giver Telia nu danskerne mulighed for at opleve hastigheder op til 80Mbit/s. Det betyder, at et musikalbum på 10 numre kan hentes ned på blot et halvt minut.

”Vi er glade for at være de første i Danmark, der kan tilbyde 4G. 4G er det nyeste og hurtigste inden for mobilt internet, og med en 4G-dongle i deres bærbare kan vores kunder foretage tunge downloads af for eksempel musik og film med hastigheder, som de kender fra deres faste internetforbindelse,” siger Jesper Brøckner Nielsen, administrerende direktør i Telia Mobility Services.

Selvom der endnu ikke er 4G-dækning i alle byer, åbner Telia for salg af 4G i Telias webshop og i alle Telias butikker. Det sker af hensyn til de danskere, som eksempelvis arbejder eller har familie i en af de store byer med 4G-dækning, og som gerne vil købe 4G-abonnementet i den lokale Telia-butik.

Med et 4G-abonnement får man i øvrigt også muligheden for at koble sig på Telias 3G-netværk, når man er uden for de store byer med 4G-dækning. Dermed er man sikker på at kunne få de højeste hastigheder, uanset hvor man er.

Priserne går fra 299 kroner om måneden for op til 20Mbit/s og 20GB data til 399 kroner for op til 80Mbit/s og 30GB data. En 4G dongle koster 499 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by