Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er 4K-skærmen til at betale

AOC er klar med en skærm i Ultra HD, der koster under fem tusind kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Udviklingen på skærmmarkedet har været større skærme og højere opløsning. Nu kombinerer AOC begge trends: Den nye u2868Pqu er 28” (71.1 cm) og med Ultra HD-opløsning på 3840 x 2160 pixels og med en opdateringsfrekvens på 60 Hz. Skærmen er udstyret med DisplayPort, HDMI (MHL) og USB 3.0 port og mange indstillingsmuligheder for bedre ergonomi på arbejdspladsen og i hjemmet.

u2868Pqu’s høje grad af detaljer, som skyldes TN-panelet, vil være en stor fordel for CAD/CAM-brugere, arkitekter, ingeniører og for krævende hjemmebrugere. Takket værd Real 8-bit +FRC teknologi kan skærmen genskabe mere end en milliard farver. Derudover leverer Ultra HD-opløsningen (3840x2160) mere end 8,29 millioner pixels i 16:9 format, hvilket er fire gange så mange pixels som Full HD.

Skærmen på 28” har en 4K-opløsning og en opdateringsfrekvens på 60 Hz. Responstiden er 1ms, så u2868Pqu kan sagtens bruges til spil eller til at se og arbejde med filmklips i højt tempo. Med en lysstyrke på 300cd/m2 fungerer UHD skærmen fint i et lyst kontormiljø.

Man kan se skærmbilleder fra flere kilder på samme tid. Fx kan man tilslutte en 4K Blu-ray-afspiller eller en PC og så vælge mellem billede-i-billede funktionen eller vælge at have skærmbillederne ved siden af hinanden.

Justerbar og ergonomisk

Den nye u2868Pqu har et klassisk sort design med en meget fint strukturvævet overflade. For øget fleksibilitet og forbedret ergonomi kan skærmen vippes, drejes, roteres 90°, så skærmen står på højkant og højden kan indstilles i et spænd på 130 mm. Ved at indstille skærmen korrekt mindsker man træthed i øjne og sikrer en bedre kropsholdning.

Skærmen kan tilsluttes via DisplayPort, HDMI, DVI og D-Sub og har en indbygget funktion til at håndtere ledninger. Til Android-brugere giver HDMI-tilslutningen mulighed for MHL (Mobile High-Definition Link), så mobil og tablets kan blive spejlet direkte op på en stor skærm. Ydermere har AOC udstyret skærmen med indbygget 3W-højtalere og med fire USB-porte, to 2.0 og to 3.0 porte. Det er muligt at hænge skærmen op på væggen med et VESA kompatibelt ophæng.

AOC giver 3 års garanti på alle deres skærme inklusive en service, hvor AOC ombytter skærmen direkte hos kunden, hvis der er noget galt med den. Ultra HD skærmen er tilgængelig nu og har en vejledende pris på 4.800 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere