Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Notesblok på steroider

Notesblok erstatning der tilbyder langt flere funktioner end den klassiske noteblok fra Windows.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Windows’ Notesblok er et simpelt program, men i mange tilfælde er det alligevel lettere at bruge det simple redigeringsprogram, i stedet for at åbne eksempelvis Microsoft Word.

Omvendt er Notesblok virkelig skrabet, så nogle gange kunne man godt ønske sig en mere featurerig erstatning. DocPad er her løsningen. Programmet indeholder fortryd i flere trin, og der kan konverteres mellem tegnsæt. Der er indbygget statistik over det skrevne og mange andre indbyggede funktioner.

Man kan ændre programmets udseende og tilføje skins med mere.

Der er en lang række funktioner der relaterer til tekster, man kan sågar også importere html filer og konvertere dem til tekstfiler. Alt i alt et program med mange små finesser, hvoraf det måske kun er nogle enkelte man ofte får brug for, men man har muligheden og det kan også være vigtigt.