Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Entusiastens valg

Nikons kit er ikke svært at bruge men appellerer til entusiasten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nikon er er et mærke, der som Canon vækker respekt. Og dette kit er da også usædvanlig lækkert bygget og virker også en tand mere gedigent end både Sonys og Canons repræsentanter i denne test. Det ligger også i en prisklasse over. Men du får til gengæld også et kamera, du kan vokse med, og et kamera, der ikke er lige så umiddelbart let at bruge som især Canon.

Det er ikke, fordi Nikon mangler automatisk programvalg og meget af det, du finder i Canon, og som appellerer til begynderen. Men hele opbygningen er bare mere professionel – entusiastisk om man vil. Er du dus med spejlrefleks vil du sætte pris på den måde, hvorpå knapperne er placeret, så man hurtigt og sikkert kan lave små justeringer. For eksempel på blænde og eksponering. De sidder, så man meget let kan justere med en finger uden at fjerne øjet fra søgeren.

Særligt lækkert er det, at man kan aflæse alt i realtime på displayet, som er fremragende opbygget. Ved programknappen på toppen kan man hurtigt vælge Live View, og du har billedet på LCD-skærmen. Der er dømt funktionalitet, så det vil noget i dette Nikon. Læg dertil, at det er yderst kompakt, og vi har en vinder.

For billedkvaliteten følger trop med resten. De 24 megapixel opløsning ses i en detaljegrad og en renhed i billederne, som de to øvrige i testen ikke besidder på samme måde. Nikon er entusiastvalget, og prisen er også i den mere entusiastiske ende – så det hænger meget godt sammen!