Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: NetSpot: Rundt om det trådløse netværk

Vi kommer ikke uden om det, de trådløse netværk er overalt, og det er efterhånden ikke til at forestille sig, at vi ikke skulle have adgang til trådløse netværk næsten uanset, hvor vi måtte befinde os.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men der er mange aspekter, man skal tage stilling til, når man har med trådløse netværk at gøre. Til dette kan man anvende et professionelt program, der kan analysere Wi-Fi-dækningen, finde ud af Wi-Fi-detaljer, vise signalstyrke og programmet kan anvendes til fejlsøgning. NetSpot er et program, som oprindelig stammer fra Mac-platformen, men som nu kan fås til Windows-platformen.

Programmet viser en masse informationer om forskellige Wi-Fi-noder, deres indbyrdes rækkevidde, signalstyrke, om det drejer sig om 2,4 GHz eller 5 GHz frekvensbånd, samt hvilke kanaler der anvendes. Den valgte krypterings-algoritme vises også. Vælg flere trådløse netværkssendere i programmet, og se hvorledes de forskellige netværk indbyrdes overlapper hinanden. 

Hent NetSpot her.