Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Netgear ReadyNAS Ultra 2

ReadyNAS Ultra 2 efterlader et bundsolidt førstehåndsindtryk. Det er testens mest robust virkende nas-enhed med chassis-sider af metal samt metalgitter fortil.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ReadyNAS Ultra 2 efterlader et bundsolidt førstehåndsindtryk. Det er testens mest robust virkende nas-enhed med chassis-
sider af metal samt metalgitter fortil.

Den er af Netgear målrettet til avancerede hjemmebrugere. Det fremgår også, når enhedens muligheder træder frem for en. ”RNDU2120” betegner, at det er udgaven med en 2TB-harddisk præmonteret.

Rent udstyrsmæssigt er den også enestående, for det er eneste nas med hele to 1Gbit/s-lan-stik. Ud over dette er der hele tre usb-porte til tilslutning af eksterne enheder. Denne nas er kendetegnet ved at have en lang række funktioner, der omhandler sikkerhed i forbindelse med og overvågning af enheden.

Desuden anvender Netgear sin proprietære X-Raid 2-harddiskopsætning, der arbejder med spejlning, ligesom raid 1, men som kan opdateres uden at skade indholdet på eksisterende drev.

Desuden følger der ReadyNAS Vault 2GB gratis onlinebackup med i to år, og backup varetages af det glimrende backupprogram Memeo Premium, hvortil der medfølger tre licenser. Støjmæssigt virkede den til at være lidt mere støjende end flertallet her i testen. Det er heller ingen sparegris med et forbrug på 26,4 til 30,5 watt i brug.

Det skal selvfølgelig siges, at to 2TB-drev vil øge forbruget i forhold til mindre harddiske. Features er der som sagt mange af. Det er en nas til entusiaster eller til utålmodige folk. For taler vi om at overflytte data til nas’en, er dette testens ubetingede hurtigste nas. Ved datatrafik fra ReadyNAS er den ikke helt så dominerende, men stadig blandt de allerhurtigste.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Andre test i denne serie:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]