Netgear Nighthawk X4S R7800 [TEST]: Featurespækket Wi-Fi-router

Netgear Nighthawk X4S R7800 [TEST]: Featurespækket Wi-Fi-router

Netgear Nighthawk X4S R7800 er en 802.11ac-router fyldt med alskens features og heftig hardware. Det er en bekostelig sag til dem, der kræver de højeste hastigheder, og ikke mindst de nyeste teknologier

Ikke alt var bedre i ‘gamle’ dage, således kan man få Netgears Nighthawk X4S R7800 high end-router til et betydeligt lavere beløb, end da den dukkede op på de danske butikkers hylder sidste år. Der er nemlig stadig tale om en router i den absolutte topklasse. Den er spækket med features og hastighederne er helt i top. Den understøtter også MU-MIMO, så man er fremtidssikret og kan drage fordel af MU-MIMO-teknologien, nu hvor teknologien efterhånden er at finde i andet end routerne.

Stadig frisk og viril

Faktisk kan man sige, at nu er et rigtigt godt tidspunkt at købe denne router på. Prisen er faldet fra et stykke over de 2000 kroner, og med firmwareopdateringerne er ydelsen forbedret, fejl er luget ud, og features forbedret, ganske som det plejer at ske med routere.

Se også:  Det trådløse net bliver hurtigere

R7800 er en meget kraftig 802.11ac-router med 4×4 streams. Routeren har en meget kraftig dual core-processor på 1,7 GHz. 512 MB ram sørger for, at routeren også kan håndtere mange tilslutninger ad gangen.
Routeren er en dual band-router, der er et 5 GHz frekvensbånd med en teoretisk båndbredde på 1733 Mbit/s, samt et 2,4 GHz frekvensbånd med en teoretisk båndbredde på 800 Mbit/s.

Den er udstyret med fire kraftige antenner og understøtter fire spatiale streams, sammen med beamforming-teknologien bidrager det til den god trådløse rækkevidde. 160 MHz Wi-Fi-kanaler understøttes også, hvilket muliggør højere hastigheder med klienter, der understøtter samme teknologi.

Det grundlæggende

R7800 er en dual band 802.11-router med 1 GBit/s WAN-port, samt fire 1 Gbit/s LAN-porte. Ud over det er routeren med to USB 3.0-porte og en eSATA-port aldeles godt udrustet, når det kommer til tilslutning af eksterne enheder.

Dual band-routeren har rigeligt med kapacitet og ydelse til langt de fleste hjem. Selvom det ikke er en tri-band-router, og den dermed ikke har den højeste teoretiske hastighed på hverken 2,4 GHz eller 5 GHz frekvensbåndet, så har den sine fordele.

Se også:  Sandheden om netværk

Det første er prisen, der ligger langt under, hvad de hurtigeste tri-band-routere koster. Det andet er, at dine Wi-Fi-adaptere ikke behøver at understøtte 1024-QAM-modulation, hvilket er nødvendigt for, at disse routere kan nå 2167 Mbit/s på 5 GHz frekvensbåndet.

Svær at holde trit med

Vores test har vist, at man ikke skal tage fejl af denne router, for den er virkelig hurtig, og det er såvel 5 GHz frekvensbåndet og 2,4 GHz frekvensbåndet, der overbeviser. Faktisk er det indtil videre den hurtigste router, vi har målt, i særdeleshed når vi taler om hastigheder i samme lokale uden forhindringer. Fra fire meters afstand målte vi hastigheder på 754 Mbit/s over 5 GHz og 258 Mbit/s over 2,4 GHz.

Del denne